Så er vi nået til anden del og dermed nået frem til sensommeren 1989, hvor der igen skete lidt på bilfronten. Havde jo gennem lang tid haft en kærlighed for store flydere med deres buldrende V8’ere. Men skulle jeg nogensinde bliver ejer af sådan en lækker sag ?
Tit stod jeg og vennerne og trykkede næserne flade hos Alfa Romeo forhandleren i Køge, hvis søn, Kim, havde en afdeling med USA biler til salg. En dag tror jeg at det blev for meget for ham, IGEN, at se den røde Ford Capri på gårdspladen, så han spurgte om ikke han snart skulle tage den i bytte for en “rigtig” bil. Drømmen var ved at gå i opfyldelse ! Han havde to biler som han ville lave en byttehandel med. Lige over… Ingen penge imellem !
#1 var en hvid 1966 Chevrolet Chevelle og #2 var en flot blå 1964 Buick Skylark. Havde ikke det mindste forstand på noget som helst, og valgte nok mest ud fra farven på bilerne. Og den blå Buick så jo lækker ud. Så vi aftalte en byttehandel, lige så snart han kunne levere den nysynet. Det var de længste 14 dage i mit liv, tror jeg !
Men dagen kom, og jeg kunne køre hjem i mit helt eget “Dollargrin”.
1964 Buick Skylark Sport Coupe’ er den helt præcise betegnelse. Og flot er den jo.
Selvfølgelig med røven hævet med “Hi-Jackers” så de brede Cragar SS fælge kunne være der. Bilen har været dansk fra ny. Solgt 19/11-1963
Kendere vil straks spotte at baglygterne ikke hører til en 1964 model, men er derimod hentet fra 1965 modellen. Kun 1965 Buick Skylark har den brede “lysrampe” hele vejen hen over røven. I 1964 havde den kun 2 tarvelige lygter.
Og man forstår jo godt hvorfor at mange laver dette trick – Det ser jo vildt cool ud !
Men det med at sætte en ung mand bag rattet af en så gammel bil, ender mange gange galt. Så efter ganske få måneder, lige inden sæsonafslutning, fik motoren en meget kedelig bankelyd. Så nu vidste jeg godt hvad vinteren, og lærlingelønnen, skulle bruges på. Ud med maskinen, og få efterset den
Og resultatet var ikke opløftende – Motoren var slidt op. Stempler, lejer… ALT !
Så der skulle findes en erstatning, da det ville blive for dyrt at renovere.
Alt imens jeg søgte efter anden motor kom sneen. Trist at se en klassiker stå sådan. Men jeg havde desværre ingen andre muligheder.
Nu jeg alligevel ledte efter an anden motor, brugte jeg tiden på at friske kabinen lidt op.
Instrumentbordet blev. f.eks slebet ned og lakeret i samme farve som bilen. Gulvet blev slebet og lakeret med en god grunder, som skulle forhindre fremtidige rustangreb.
Og her det færdige resultat. Lakeret blåt og med nogle ekstra ure som det nu hører sig til, når man er en knægt på 19 somre. Og i 1989 skulle man jo også have et anlæg fra Alpine. Og med CD afspiller i – Hot, hot !!!!!
Men da foråret kom, havde jeg en motor liggende klar til at blive lagt i. Det var en nyere Buick 350 cu.i. med tilhørende 3 trins automatgearkasse, som skulle erstatte den originale 300 cu.i. med 2 trins gear. Altså en klar forbedring.
Men endnu under testkørsel af den nye motor, skete dette…….
På en tur til København, med bilen fuld af mennesker, faldt det ene forhjul pludselig af ! En meget interessant oplevelse at se sit forhjul passere forbi vinduet, og derefter forsvinde ud i det blå. Heldigvis skete der ikke andet end materiel skade. En bremsetromle og en bærearm led skade. Grunden til at fælgen faldt af, var forkerte hjulbolte i de uoriginale hjul. Den lavede i øvrigt samme trick et par år senere med en anden ejer….
Som det ses er det jomfruturen efter motorbyttet. Ikke engang tapen ved kofangerne er pillet af endnu. Det var sat på for ikke at skramme lakken, da kofangeren blev sat på. Dem og andet krom pillede jeg af og stillede ind på mit værelse hele vinteren, for det ikke skulle ruste, nu hvor bilen stod ude i sneen.
Buick ud – Falck hjem…… Men det sparer benzin !
Mit første ejerskab af en US bil varede ca. et år. Bilen blev byttet ud med en anden, som det så ofte sker. Denne gang en bil af tysk oprindelse.
Læs hvad det var for en i del 3
