En af sommerens store begivenheder her i lokalområdet er Drengerøvsaftenen i Skælskør. Det har nu været der i 9 år, og er vokset sig større og større. Faktisk så stort at vi ikke længere vil have vores biler derned, da det nu ikke kun er bil interesserede som kommer derned, men desværre også en masse som ikke har interessen, og dermed ikke har respekt for bilerne. Sidste år havde vi 2 biler med, men folk med tasker, barnevogne, cykler etc. maser sig igennem bilerne. Det er jeg ikke tryg ved. Og slet ikke sidst på aftenen hvor folk har fået 15 pilsnere…. Så i år blev turen til Skælskør taget på ryggen af en knallert. Den er nemmere at stille ind til siden, så folk ikke får ramt den med en barnevogn eller lignende !
Men der var (heldigvis) andre som var modigere, så der var masser af fine køretøjer at se på