Interessen for 50’ernes tøjstil, musikken etc. gør at vi også har interesse for de flotte pin-up billeder man tog dengang. Så hvorfor ikke iklæde pigerne deres tøj, finde et egnet sted og en god fotograf, og så få taget vores egne billeder ?
Tøjet var intet problem, da pigerne har masser af dette. Fotograf….. Nå, jo – Har gennem mange år haft et godt samarbejde med en af lokalområdets bedste fotografer, Evan Hemmingsen, så der blev taget kontakt til ham. Han var klar til lidt eksperimenter, så nu manglede vi bare de rigtige omgivelser. Men her havde vi også de rigtige kontakter.
Michael Vestbjerg, som ejer DreamHouse i Kirke Såby, var med på legen. Så nu var det hele klar. En søndag formiddag drog vi alle afsted til DreamHouse med kufferter fuld af sminke og tøj. Dreamhouse er det HELT rigtige sted hvis man har hang til de nostalgiske 50’ere – Lokalet lejes i øvrigt ud til fester etc. – Se link længere nede !
Resultatet ???? Det taler vist for sig selv. Ganske godt gået af to amatør modeller.
TAK TIL:
Fotograf Evan Hemmingsen : www.evanfoto.dk
Michael Vestbjerg: www.dreamhouse-world.dk
Og selvfølgelig en kæmpe tak til min smukke kone, Majbrit, vennerne Ditte og Lars.