Chasing Cars

Nu hvor min fine røde Porsche 911 har fundet en ny ejer, er jagten på noget som kan erstatte den, gået ind. Valget stod mellem at finde en 1976-77 Porsche 930 Turbo, eller måske prøve helt nye veje og finde en italiensk supersportsvogn.

Valget har ikke været nemt, men som situationen er lige nu, er der nok ca. 75% chance for at det bliver italiensk. Og set med mine øjne (Og pengepung) var der kun to biler som kunne komme på tale.

1. Ferrari 308 GTB

2. deTomaso Pantera

Efter at have talt med ejere af både Ferrari og deTomaso’er, står valget nu helt klart. Det bliver en Pantera der skal erstatte Porschen’s plads i garagen. Den bil er det bedste fra alle verdener:
Italiensk design, amerikansk V8 motor og tysk ZF transmission  = Italiensk HotRod !!!

Nu skulle der så bare en del søgen til på nettet, for at finde en egnet bil. Her har min gode ven Johnny “B-Goode” været en stor hjælp. Han fandt også en rigtig fin bil i Huntington Beach, Californien – Og endda til fornuftig pris. Jeg tog kontakt til ejeren, og efter en del telefonsamtaler og en større billedserie af bilen, besluttede jeg mig for at den var værd at arbejde videre på.

Min makker i Californien tog derefter også kontakt til sælger, og et møde blev sat i værk. På dagen, ville sælger lige ordne bilen, med en vask, støvsugning etc. – Derfor kørte han til et sted hvor de gør sådan noget. Her afleverer han bil og nøgler til ham som skal ordne det, og han starter og sætter i gear. Men det skulle vise sig at blive fatalt !!
En Pantera har en såkaldt “Dog-Leg Transmission” hvor 1. gear ligger til venstre og BAGUD !
Ikke FREM hvor det normalt ligger. Så istedet for at køre fremad, da vælgeren bliver sat til venstre og FREM, hvor 1. gear normalt er, så kører den nu BAGLÆNS !!! Og det lige ind i nogle nedstøbte jernpæle !! Så den er nu smadret, og er ude af spil for et stykke tid. Så der ledes videre…

Men en skam, for det var ellers en rigtig fin vogn !

Men der må ledes videre. De er derude !!!! Et sted…….

Skriv et svar