Jubilæum er det jo ligefrem. 25 dele er det blevet til – Hold da op.
Og 56 biler er vi nået igennem.
Vi befinder os stadig en del år tilbage i tiden. Helt præcis 2007, hvor jeg er på vej til USA på min vanlige forårstur. Inden jeg tog afsted købte jeg den 1935 Oldsmobile, som du kan læse om i Del 24. Men en bil er jo ikke nok, så med Mastercardet fyldt tog jeg på kombineret ferie/shopping tur til den Amerikanske vestkyst.
Vi startede vores tur I Texas denne gang. Og her er jo også dejlig tørt, så bilerne er helt fri for rust. En anden god ting ved Texas, er at der er ikke så mange bilhungrende bilnørder som køber biler her. Det er mest Californien og Florida. Så priserne er faktisk fornuftige her. Og udbuddet er næsten lige så stort.
Allerede på 5. dagen havde jeg fundet en 1963 Chevrolet C10 pick-up (Ja, vi ER jo i Texas) som så interessant ud. Så efter morgenmaden drog vi ud og kiggede på den.
Bilen skulle ifølge sælgers beskrivelse være helt perfekt, men den er li’som hørt før. Så man er altid lidt påpasselig med at have alt for store forventninger. Men allerede da vi så bilen i indkørslen, var jeg optimistisk. Den lignede allerede noget som skulle til Danmark !
Vores store Chevrolet Blazer er smidt i indkørslen, og nu skal der kigges bil.
Og kan man andet end at blive forelsket i sådan en sag ? Sjovt nok er det samme årgang, model og næsten samme farve som den vi handlede i Arizona året før.
Bagklappen er lidt customiseret med “Louvers” og et par små smarte LED baglygter er det også blevet til.
Interiøret er holdt forholdsvist originalt. Enkelt og funktionelt
Den velkendte og uopslidelige 350’er fra Chevrolet ligger i al sin glans og brummer. Rigtig flot motorrum i en “arbejdsbil”, huh’ ?
Og den fine ladbund indbyder nu heller ikke rigtig til at køre rundt med gammelt jern eller hestemøg ?
Her er vist ikke noget at være i tvivl om. Bilen er rigtig fin, og kun en prøvetur kan spolere det hele. Men den går også fint. Bilen kører ligeså godt som den ser ud.
Så nu er det kun prisen som skal handles på plads. Men også det går planlagt, så den sidste ting er betalingen. Jeg har ikke så mange kontanter på mig (Bleg tyndarmet dansker og mange kontanter er en dårlig kombination i USA !), så vi skulle i banken og lave en overførsel. Men det var søndag, så det måtte vente til dagen efter.
Der blev aftalt at mødes ved en “Bank of America” dagen efter, så vi kunne få klaret det sidste. Sammen med sælger fandt vi frem til et transportfirma som kunne får den videre til mit shippingfirma i Californien. Og de havde “opsamlingsplads” lige i nærheden af banken, så det var perfekt !
Aflevering hos DAS (Dependable Auto Shippers) i Dallas, Texas. Bilen gåes efter og alle ridser, buler etc. skrives ned på papir.
Og så er det bare at skrive under og kysse bilen farvel.
I Dallas så vi også på en anden bil, som jeg havde spottet på nettet, og denne opdagelse skulle vise sig at blive et vendepunkt for min bil interesse. Jeg havde altid købt biler som var rimelig almindelige, men en helt ny type biler havde nu vagt min interesse….
COPCARS !!
En 1957 Ford Fairlane, klonet som politibil. Jeg købte den ikke, men hold da op jeg var tæt på. Men interessen for politibiler var med ét eksploderet i mig. Jeg måtte have mig sådan en !
Flot er den.. Ingen tvivl. Men der var nogle ting som jeg ikke brød mig om. En af de afgørende ting var at det ikke var en ægte politibil, og den var også bygget forkert på mange måder.
En prøvetur i området blev det dog til, men det var ikke helt nok til at overbevise mig.
Så efter en længere snak, både hos sælger og på en nærliggende restaurant, blev det til at jeg lod den stå. Men nu var nye søgeord på banen når der blev søgt biler på nettet: Policecar, copcar, policecruiser lærte jeg hurtigt at stave til…..
Fra Texas gik vores tur mod Californien, og der indebære en tur gennem New Mexico. Her var vi tit helt uden mobildækning i timer, og pludselig da vi igen fik dækning, kom en besked fra min makker, Jim, i Californien:
“Heeyy, Heine. I’ve picked up Your Buick and are heading home”….
Jeg havde et par dage i forvejen fundet en 1967 Buick Electra 225 cabriolet i Californien, som var meget interessant.
Den var Jim blevet sendt ud for at se på med en blanko check i hånden. Den var som lovet så Jim betalte for den og læssede den. Nu begynder det at ligne noget.
2 biler købt på 6 bare dage. Men det må vi kunne gøre meget bedre ?
Der blev kigget på mange biler på vores tur fra Texas til Californien. Denne 1958 Oldsmobile bl.a. – Men den var ikke god nok, så den blev stående.
En 1969 Ford Pick-up blev også kigget igennem, men vi kunne ikke blive enige om en fornuftig pris. Så den fik også lov at stå tilbage.
Vores tur gennem New Mexico gav ikke rigtig noget. Her er udbuddet af biler sløjt. Så vi hastede videre mod Arizona, hvor jeg plejer at have mere held med at finde biler.
Men undervejs lykkedes det alligevel at finde en interessant bil, så den stoppede vi lige forbi på vejen.
Og ja… Endnu en pick-up. Og også en Chevrolet.
Men heller ikke her syntes jeg at pris og stand stemte helt overens, og sælger stod fast. Så vi måtte videre mod Arizona….
Og der fandt jeg straks en fin 1970 Mercury Cougar i Scottsdale,
Den måtte ses efter !
Så vi mødtes med sælger på hans arbejdsplads, og fik med store armbevægelser handlet ham på plads.
Så bilen blev kørt tilbage på parkeringspladsen ved vores motel, hvor der blev lavet en aftale med DAS igen, om afhentning af endnu en bil.
Den ser jo godt ud. En hel uspoleret originalbil
Dagen efter om morgenen, kom en chauffør forbi og hentede bilen, og kørte den til deres opsamlingsplads, og derefter på en større lastbil til Californien
Bil #3 var i hus….
Endnu en Chevrolet Pick-Up – Men nej….. Heller ikke noget !
Som det ses vil ejeren ikke have at nogen åbner hans motorhjelm 😉
1955 Mercury. En model jeg er meget forelsket i, men denne som jeg var ude og se på var desværre i en lidt trist forfatning. Skal siges at den på billederne ser meget bedre ud end den egentlig var. Som det ses er der jo ikke engang vinduesviskere på 😉 Som jeg tilsyneladende påpeger her på billedet. Men vi er jo i Sunny California, hvor det aldrig regner…
Så den blev jeg desværre heller ikke ejer af.
Da vi ankom til Jim’s hus, kunne jeg få den 1967 Buick at se som han havde handlet for mig. Og det var positivt. En rigtig fin vogn til prisen. Med nyt indtræk, flot krom og fin lak. Ikke rigtig noget at klage over. Eller…. Indtrækket var flot, men lavet af en ækel kvalitet nappa. Føltes nærmest som gummi, så det måtte skiftet. Også dækkene var af ældre dato, så de kunne ligeså godt blive skiftet mens jeg havde chancen for at få det lavet billigt.
Som sagt var indtrækket egentlig fint, men advr hvor var det ulækkert at røre ved og sidde i.
Så vi kørte den afsted. Først til det lokale værksted hvor vi kunne få nye dæk på. Og dernæst til indtræksfirmaet for at få lavet nye sæder etc.
Tid til nye dæk
Og det klares på 30 min. mens man sidder og nyder en kold Coca Cola. Det er service !
Vores 3 ugers ferie lakkede mod enden. Man kan måske sige at den Cadillac’ede, for vi nåede lige præcis at købe en 1969 Cadillac DeVille cabriolet i San Diego få dage inden afrejse. Bilen havde vi fundet på nettet, og efter en snak med ejeren, blev vi hurtigt enige om at den skulle vi se på. Sælger sagde nemlig at han skulle bruge penge NU til advokathjælp, da hans kone var skredet og havde taget børnene med. En kedelig historie, men godt for en køber…
Bilen var i rigtig fin stand, og kørte som kun en Cadillac kan. Og med 30 grader i skyggen og en skyfri himmel, er det jo fedt at køre topløs !
Så vi fik hurtig handlet prisen HELT i bund, og kørte afsted med bilen med det samme. Direkte fra San Diego til Shippingfirmaet i Compton. En god tur på ca. 2 timer. Men hvad gør det, når man glad kan sidde under åben himmel hele vejen.
Afleveret hos shipperen, står Jørgen glad med hans nye vogn. Ja, jeg fik den ikke…….. Jørgen var hurtigere !
Og ikke nok med Cadillac’en… Så havde Jørgen også handlet en 1939 Oldsmobile, som allerede var afleveret af Jim hos shipperen. Så den kunne vi se på samtidig.
Og den var også fin.
Så nu var der ved at være fyldt op med biler hos shipperen, hvor mit navn stod på. Helt præcis havde jeg nu 5 biler som skulle mod Danmark
1963 Chevrolet C10
1967 Buick Electra 225 convertible
1970 Mercury Cougar
1969 Cadillac DeVille convertible
1939 Oldsmobile
Den hurtige vil opdage at der mangler en bil for at får kabalen til at gå op, hvis der skal to biler i hver container. Men jeg havde en joker i ærmet. En bil jeg havde fundet på nettet, men som stod 10 timer nord på, så den kunne vi ikke nå at se på, inden afrejsen hjem til DK igen.
Men hvad nåede vi så på de 3 uger ?
Lad os gøre status:
Kørt en masse i verdens vildeste rutchebaner…..
Shoppet en masse tøj…..
Fået set på en helvedes masse biler.
Nogle bedre end andre….
Shoppet en masse tøj……
Købt nogle biler….
Spist en masse GODE bøffer….
Shoppet en masse tøj…..
Drukket en masse pilsnere….
Købt en STOR havetraktor….
Købt en halv palle amerikanske postkasser….
Kørt næsten 6000 km…..
Besøgt 5 stater….
Slået en digitalkamera ihjel….
Mistet et pas….
Slået en mobiltelefon ihjel….
Samt en masse andet…. :o)
Lidt har vi fået shoppet, kan det ses. Men vi havde jo også et par store “kufferter” at stoppe det hele i, i form af 3 stk. 40 fods containere.
Nååååhhh, ja – Nærmest på vores vej til lufthavnen nåede vi lige at se på denne 1966 Buick Wildcat, som vi lavede aftale med sælger om at vi kunne se på, på hans arbejdsplads. En brandstation på vores vej.
Men endnu en nitte….. Rust ses også på biler fra Californien, kan jeg afsløre.. Denne var et sørgeligt bevis på dette !
