“CORVETTE… LIKE A CAR, ONLY BETTER.”
At eje en Corvette er vel næsten alle drenges drøm ?
Sådan var det i hvert fald for mig. Efter at kørt i store amerikanske flydere siden 1989, var det nu tid til at prøve kræfter med den ærkeamerikanske sportsvogn; Corvetten !
Jeg begyndte at lede efter en bil i passende stand, og til den rette pris. Fandt til sidst en 1968 model som stod i San Francisco. Solgt i Californien fra ny, aldrig skadet og i næsten urørt originalstand. Lige bilen for mig, da den også stod til den HELT rigtige pris. Jeg fik min kammerat, Jim, som bor i Los Angeles området til at flyve op for at se på den for mig. Han fløj også hjem igen – Bag rattet på MIN Corvette…… Missionen var lykkedes !
1968 er første årgang af C3 modellen, som afløste C2’eren. C2 modellen havde været på markedet med små ændringer siden 1963. C3 modellen kom til at dominere sportsvognsmarkedet helt fra 1968 og frem til 1982, hvor den blev afløst af…
Ja, du gættede det: C4 modellen !
C3 modellen blev totalt redesignet. Som de C2 modellen kunne den leveres som enten Convertible eller som Coupé. Men med introduktionen af C3 modellen fik Coupé modellen nu T-Top (Targa tag) som standard. Noget C2 modellen ikke kunne leveres med. Ikke nok med at taget kunne pilles af, kunne bagruden også afmonteres med et snuptag. Så bilen var nærmest som en cabriolet, men med en styrtbøjle. Så man havde fordelene som ved en åben bil, men med den stive karrosse som en lukket Coupé – GENIALT !
1968 modellen adskiller sig på mange punkter fra de efterfølgende årgange. Detaljer som at tændingslåsen sidder i instrumentpanelet, 4 røde baglygter, baklygter under kofangeren, andre dørhåndtag etc. afslører straks en 1968 C3 model.
Siden 1963 havde Corvette heddet Sting Ray (I to ord !) I 1968 stod der ikke Sting Ray nogen steder på bilen, selvom Chevrolet i deres reklamer kaldte den for Sting Ray. I 1969 kom navnet tilbage, men nu i ét ord: Stingray
To størrelser motorer kunne fås i 1968. En 327 smallblock og en 427 bigblock. Disse to motorer kunne så også fås i forskellig tunings grader. Så man kunne få alt fra 300 HK og helt op til 435 HK alt efter temperament og pengepung. Det var blot et spørgsmål om at sætte de “rigtige” krydser ved bestillingen hos sin lokale Dealer.
Min Corvette havde en 327’er under klappen. En 300HK version. Til den var der koblet en 3-trins automatgearkasse. Men den heldige som i 1968 købte Corvetten, havde også fået Powersteering (Servostyring) og Powerbrakes (Bemseforstærker) med som options. OG kombinationen med automatgear, servo etc. var sjældent i 1968 modellen !
Under 20% havde i 1968 automatgear. Og kun 33% havde “Powerbrakes” og 36.2% havde “Powersteering” – Så begynder man at regne det hele sammen, er det måske kun 10-15% som havde alle tre options ?
Tilbage til den Corvette jeg havde fået handlet. Ikke nok var den veludstyret med en masse gode options. Den var også lakeret i den flotte farve “Le Mans Blue Metallic” (Kode 976) – Det blev i mine øjne ikke bedre !
Et af de billeder som sælger sendte til mig – Og jeg var straks solgt !
De originale “California Blue Plates” sidder stadig på.
Det flotte, men tynde, 3-egers rat er nu flot. Og instrumenteringen…. MUMS !
Bemærk tændingslåsens placering – I 1969 blev den flyttet ned i ratstammen, og samtidig fik den ratlås. Så på denne måde er 1968 modellen nem at spotte.
Sæder og tæpper var det originale fra 1968. Stadig i fornuftig stand, men ikke helt godt nok. Så det blev skiftet ud med noget nyt, som jeg desværre aldrig fik taget billeder af…
Efter at min makker, Jim, havde haft fornøjelsen af at køre den hele vejen ned af Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, var turen nu kommet til mig. En oktoberdag i 2006 landede containeren med min Corvette og min Thunderbird, som der kunne læses om i Del 18
En ting er at se sin bil på billeder. Noget andet er at pakke den ud, og se og røre den for første gang. Denne lækre Corvette skuffede ikke ! Den var præcis så lækker som jeg håbede på.
Starte kunne den også. Så det blev hurtigt besluttet blot at køre den hjem. Ingen grund til at bruge trailer. Bemærk at der er monteret Stingray emblemer og en lås til alarmen på forskærmene. Låsen har jeg senere set på andre 1968 modeller, så det er nok en “Dealer Option” – Men Stingray emblemerne er monteret af tidligere ejer.
Udpakning af i alt to containere og 4 biler er vel overstået denne dag – Så skal der nydes en kold pilsner ! Samme dag fik jeg en anden container med en 1966 Cadillac og en 1971 Mustang hjem. Begge cabriolet’er. 4 biler på en dag…. Det var gode tider, der i 2006 !
De to andre biler var dog nogle jeg havde fundet til 2 venner, så dem fik jeg ikke med hjem…
Min ældste søn, Danny, var ikke svær at lokke med på en køretur da jeg kom hjem med den.
Og det forstår man jo godt – Den ER da lækker !!
Som før skrevet, så var 1968 eneste årgang af C3 modellen med 4 røde baglygter. I 1969 flyttede de baklyset op i de inderste 2 lygter
De dæk som sad på bilen var gamle. Og gamle dæk og en hurtig sportsvogn, er en rigtig dårlig kombination ! Så jeg havde købt nogle nye Goodyear dæk med hjem, som straks blev monteret. Ser frækt og 70’er agtigt ud med den hvide skrift.
Men Corvette drømmen blev forholdsvis kort. En køber meldte sig hurtigt på banen, og som så mange gange før, har jeg meget svært ved at sige nej. Så den flotte Le Mans blå Corvette måtte forlade mig igen. Men havde jo fået gode kontakter i USA, så mon ikke at der kunne findes noget andet spændende, derovre vest på ?
Lad os se…..
