Kalundborg Night Cruise

Traditionen tro var der Nightcruise i Kalundborg den første lørdag i maj måned.
Det er et par år siden jeg sidst har været forbi, men i år passede det lidt bedre ind i vores weekend planer. Så den sort/hvide Plymouth blev startet op og vi kørte mod Kalundborg.

Der var godt fremmøde, men det bliver lynhurtigt koldt når solen går ned, så vi kørte desværre hurtigt hjem igen. Men nåede da at få skudt et par enkelte billeder.


Parkeringspladsen ved Kvickly var stort set fyldt op


En meget imponerende Studebaker


Der var styr på detaljerne, dengang i 30′erne !


1963 Mercury Monterey. En sjælden bil i Danmark.


Rigtig flot Trans Am – Et tydeligt bevis på at de også er flotte i andre farver end sort !


UUuhhmmmmm, Det her er altså lækkert !


www.fotoskud.dk var der også, og skød dette billede af mig på vej ud af min Police Cruiser

 

Youngtimer Meet – Maj 2012

Nu havde jeg gennem flere år hørt om Youngtimer træffet ved Roskilde Havn, og om hvor godt besøgt det var. Så nu var det vel på tide at opleve det på egen krop….?

Som sagt, så gjort. Så min fætter, Rene’, kom forbi i sin nyindkøbte Matra Bagheera og hentede mig og min store søn. Der er jo plads til 3 i den lille fine sportsvogn.

Synet der mødte os da vi ankom kl. 19.00 var imponerende !! 200+ køretøjer var mødt op… Meget mere end jeg havde forventet sådan en torsdag aften !


Rene’s Matra i den flotte forårs aftensol

 Er nu lidt pjattet med sådan en Rolls Royce – En dag må jeg nok eje en !


En E-Type V12 i solnedgangen. Det bliver ikke flottere !


Der er alle former af køretøjer her. Denne Puch VZ Flagskib var rigtig flot istandsat.

 Sej lille hund….


Den her var utrolig flot bygget. En Manta A går man aldrig fejl af. De er altså smukke !


Herbie er blevet lidt bredrøvet med alderen. Men det klæder den !


RIGTIG fin farve til denne C3 Corvette


En flot nærmest majestætisk Rolls Royce

Porsche 912 – Der er nu et eller andet over dem. Men det er der andre som også har fundet ud af. Priserne på dem er blevet skyhøje de seneste år !!


1969 Camaro RS/SS – Flotteste årgang Camaro i min bog !


VW folket var mødt talstærkt op. Og der var mange virkelig fine iblandt !



Aftenhimlen over Roskilde var fantastisk – Stemningen ligeså !

Konklusionen må være at det var en absolut succes ! Det skal gentages en anden gang.

 

Flere billeder kan ses her: http://www.flickr.com/photos/62992650@N00/sets/72157629961633625/show/

Afhentning

Så gik al papirarbejdet endelig iorden, og bilen kunne afhentes hos forhandleren. Min makker Steve har en kammerat med en stor “Flatbed Truck”, så det var jo oplagt at bruge den.


De nye polerede fælge klæder den meget bedre end de lakerede !!


Så er den læsset og klar. Skal lige fastspændes, og så går turen mod Steve’s garage. En lille tur på ca. 60km


Vel ankommet til indkørslen. Ingen skader… Pyyy-ha !


Har vidst nævnt det før, men gør det igen: Jeg elsker en Pantera fra denne vinkel !


Her skal den så stå et par uger, inden der er plads til den hos autolakereren.
Men ventetiden spildes ikke. Der har allerede været en autosadelmager forbi og give tilbud på at lave indtræk. Så det arbejde startes nok ganske snart.


Stay Tuned….. Historien er først lige startet !!

1958 Edsel

Hvis ikke jeg lige havde smadret sparegrisen og brugt mine penge på en 1971 DeTomaso Pantera, så kunne jeg godt ha’ fundet på at bruge dem på denne her.

En helt fantastisk istandsat 1958 Edsel Pacer Convertible. Har i lang tid haft et godt øje til denne fantastisk bil. Mange hader dem af et godt hjerte, men jeg elsker dem ! Det er noget af det flotteste og mest unikke, skabt i 50′ernes USA.

Et helt fantastisk design. Desværre slog det ikke igennem i 1958, og bilen blev en kæmpe fiasko, og kostede Ford Motor Company rigtig mange millioner.


Den er da fantastisk ???

Kan man andet end at elske den front ? Den er helt suveræn i mine øjne. Dog mente en stor den af befolkningen i 1958, at den lignede en Oldsmobile som havde suttet på en citron. Andre mente at den lignede en kvindes vagina. Man skal nok ha’ en god fantasi for at se nogle af delene !


Selv kabinen er noget for sig.  Det geniale gearvælgersystem f.eks. – Det betjenes ved et tryk på en knap i rattets centrum. Derefter gives der en impuls til en elmotor, som derefter sætter bilen i det ønskede gear. Desværre var der en del problemer med det, og allerede året efter, i 1959 modellen, var systemet erstattet af et almindeligt ratgear.

 Der er ikke en vinkel hvorfra en 1958 Edsel ikke er smuk !

Se denne smukke bil på eBay: http://cgi.ebay.com/ebaymotors/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&item=180871830366&ssPageName=STRK:MEWAX:IT&_trksid=p3984.m1423.l2649

Når vi nu taler om Edsel, så var jeg selv ejer af et smukt eksemplar for år tilbage.


En stolt ejer af en tidlig bygget Pacer.


Lige hjemkommet til det kolde nord. Noget af en omvæltning for den fine California-bil.

Se mere om min Edsel her: www.carnut.dk/dk/1958edsel

Eller lidt video:

Make Some Noise !!!!

En lille video af min nyindkøbte DeTomaso Pantera, som der kan læses om her på siden også.

Det lyder jo meget godt. Den har stadig det originale ANSA udstødningssystem som i 1971, da den var ny. Motoren er dog modificeret lidt, med bla. faste løftere og rullevipper, hvilket giver den specielle lidt klaprende lyd.

My Italian Hot-Rod !

Valget af hvilken bil der skal erstatte min nysolgte Porsche 911 er trufftet. Det bliver en Italiensk sportsvogn denne gang. Helt præcis er valget faldet på en DeTomaso Pantera, som jeg har fundet i Californien hos en forhandler af netop DeTomaso og andre eksotiske sportsvogne.

P.I. Motorsports (www.pim.net) havde et par stykker til salg. 2 af dem han havde stående, var i min prisklasse, og min makker blev sendt afsted for at se på dem. Men ingen af de to viste sig at være noget… Heldigvis havde forhandleren netop fået en kundebil ind, som skulle sælges. En bil som de havde ydet service på siden 1990, så de kendte den særdeles godt. Prisen var rigtig, og det lave kilometertal (50.000 km / 32.000 miles) var et plus. Desuden er der lavet en masse “upgrades” på den. Andre topstykker med rustfrie ventiler, så den kan køre blyfri. Gearkassen er renoveret, bremserne er nye, opgraderet kølesystem og en masse andre lækre ting.

Efter lidt forhandling omkring prisen, blev vi til sidst enige. Penge blev byttet til bil med tilhørende nøgler, og nu kunne vi gå i gang med at lave den som jeg ønsker. Hvid er ikke lige favoritfarven, så det skal laves om ! Indtrækket bliver også byttet ud. Alt dette kommer til at ske i Californien, og kan efterhånden følges her på siden.

Lad mig præsentere:
DeTomaso Pantera #2241 – Bygget i oktober 1971 i Modena, Italien – Solgt ny på Hawaii 1972

Lige denne vinkel er den fedeste på en Pantera, syntes jeg. De brede dæk og de 4 frække udstødninger, hvor den sødeste musik kommer ud !


De fælge den her står på, har jeg byttet væk for nogle magen til, bare i poleret udgave !

Den gør sig bare ikke rigtig i hvid, syntes jeg. Så det skal der gøres noget ved !


Det originale ANSA udstødningssystem sidder stadig på bilen - Lidt imponerende !
De skønne fælge er forresten i størrelsen 11×17″ bagpå, og har 335/35-17 Michelindæk monteret !


Den er god nok… Kun 32.188 miles siden 1971 !


Kabinen bliver lavet om. Stadig i sort læder. Og ja… Har også købt nyt rat !


Udsynet bagud er begrænset. Men lyden der kommer der bagfra er fantastisk !


Dejlig uspoleret bil. Selv den originale AM/FM radio er intakt !
Men der er ingen grund til at skifte den ud – Man kan ikke høre andet musik end lyden fra den 5.8 liters V8 omme bagved !


Det er faktisk en næsten PRAKTISK rejsevogn. Det specielle “Cargo-Tray” har god plads til et par rejsetasker


Her er hjertet i bilen så. En amerikansk Ford V8 (351 Cleveland) koblet til en tysk ZF transaksel. Solid mekanik !

Lidt info om bilen:

Motor:
351 Cu.I Ford “Cleveland” V8 (5.8 liter) – ca. 375 HK
“Built for Smooth and Fast” med 9.5-1 i kompression. Topstykker lavet med Stelite ventilsæder, rustfrie ventiler, bronze silicone styr, SVO rullevipper, SVO knastaksel, aluminium manifold og vandpumpe, rustfri termostat, elektronisk tænding, Holley karburator.

Gearkasse:
ZF Transaksel med diff. spær. 5-gear. Opgraderet med Centerforce kobling og er “Safety-wired”

Fælge/Dæk:
PI Motorsports “Heritage” fælge (Campi-look), 8×17″ og 11×17″ med 225/50-17 og 335/35/17 Michelin dæk monteret.

Udstødning:
Org. ANSA system

Udstyr:
Powerbrakes, A/C, Powerwindows, tonede ruder.
Messing køler, Mariah blæsere (3 stk. !!), Goodyear køleslanger og kølerør i rustfri stål, Rød Caterpillar kølevæske.

Præstationer:
Topfart: 256 km/t
0-100 km/t: 5.5 sek.
0-160 km/t: 14 sek.
(Fabriksopgivelser, 1971  -  Hurtigere nu med den opgraderede motor)

 

 

Kids’n CopCars

Store som små, så er vi nok alle lidt facineret af politibiler ?
Så da jeg blev spurgt om ikke jeg kunne fremvise mine biler for den lokale børnehave, var svaret naturligvis “JA” !


Knap 20 børn var mødt op ifølge med 3 pædagog’er


Der var mange børn, og mange døre at holde øje med. Skulle jo nødigt ha’ smækket en dør over de små fingre !!


Det var populært at få lov at sidde bag rattet, med kasket og tude i hornet !


Sikken voldsom trængsel og alarm….


Kage og saftevand skal der jo også til !


Sej lille tøs !


Måske en fremtidig NYPD Officer ?


Selv de voksne vil gerne prøve at sidde bag rattet i en NYPD bil

Et hyggeligt besøg, som ungerne bestemt havde det sjovt med. Dejligt at kunne glæde de små stiklinger !

 

 

Chasing Cars

Nu hvor min fine røde Porsche 911 har fundet en ny ejer, er jagten på noget som kan erstatte den, gået ind. Valget stod mellem at finde en 1976-77 Porsche 930 Turbo, eller måske prøve helt nye veje og finde en italiensk supersportsvogn.

Valget har ikke været nemt, men som situationen er lige nu, er der nok ca. 75% chance for at det bliver italiensk. Og set med mine øjne (Og pengepung) var der kun to biler som kunne komme på tale.

1. Ferrari 308 GTB

2. deTomaso Pantera

Efter at have talt med ejere af både Ferrari og deTomaso’er, står valget nu helt klart. Det bliver en Pantera der skal erstatte Porschen’s plads i garagen. Den bil er det bedste fra alle verdener:
Italiensk design, amerikansk V8 motor og tysk ZF transmission  = Italiensk HotRod !!!

Nu skulle der så bare en del søgen til på nettet, for at finde en egnet bil. Her har min gode ven Johnny “B-Goode” været en stor hjælp. Han fandt også en rigtig fin bil i Huntington Beach, Californien – Og endda til fornuftig pris. Jeg tog kontakt til ejeren, og efter en del telefonsamtaler og en større billedserie af bilen, besluttede jeg mig for at den var værd at arbejde videre på.

Min makker i Californien tog derefter også kontakt til sælger, og et møde blev sat i værk. På dagen, ville sælger lige ordne bilen, med en vask, støvsugning etc. – Derfor kørte han til et sted hvor de gør sådan noget. Her afleverer han bil og nøgler til ham som skal ordne det, og han starter og sætter i gear. Men det skulle vise sig at blive fatalt !!
En Pantera har en såkaldt “Dog-Leg Transmission” hvor 1. gear ligger til venstre og BAGUD !
Ikke FREM hvor det normalt ligger. Så istedet for at køre fremad, da vælgeren bliver sat til venstre og FREM, hvor 1. gear normalt er, så kører den nu BAGLÆNS !!! Og det lige ind i nogle nedstøbte jernpæle !! Så den er nu smadret, og er ude af spil for et stykke tid. Så der ledes videre…

Men en skam, for det var ellers en rigtig fin vogn !

Men der må ledes videre. De er derude !!!! Et sted…….

Projekt “Tab af benzintryk” – Part 2

Så nåede den ene af delene frem med posten fra England. En benzin “Shut-off Valve” som simpelthen lukker for benzinen, eller i mit tilfælde, lukker for returslangen, og derved forhåbentlig holder trykket i systemet hvor det skal være.


Monteret i motorrummet – Ja, det pynter vel ikke, men bare det virker !!

Da jeg ved at min kontraventil på fremløbet HELLER ikke virker (Venter stadig på den del), er jeg nødt til at lave en anden løsning. Med hjælp af min manuelle kontraventil (Læs: svejsetang !) lukker jeg for fremløbet, når den har sat det tryk den skal fra pumpen.

Og NU, kommer det spændende øjeblik så. Holder den trykket…???


YES !!! Det ser ud til at virke. Før tabte den al tryk på et par sekunder. Nu holder den dette tryk lige så længe jeg gad se på det (15 min.) – Så når nu min rigtige kontraventil ankommer, så burde mit problem være løst. Alternativt kunne jeg spare den, og så bare skynde mig at hoppe ud af bilen, og sætte en svejsetang på slangen, næste gang jeg holder foran stamcafeen…. Men det ser sgu ikke så cool ud, huh’ ?

Jeg glæder mig til at få de sidste dele og få testet bilen i forårsvejret. Nu kan jeg snart ikke vente mere….

Forår i luften

Datoen 15. marts, har stor betydning for os bil entusiaster. Her må vi nemlig iflg. vores forsikringer pakke vores biler ud af vintertøjet, og atter bruge dem til det de er beregnet til – At køre i ! Det bliver fantastisk at komme på gaden igen. Trods at jeg har tyvstartet lidt, da jeg har været til syn med 2 USA biler de sidste uger, så glæder jeg mig vildt til at komme ud igen. Møde andre ligesindede, og starte planlægningen af sommers arrangementer med vennerne.


De sædvanlige ture til stranden for at spise is, er en dejlig tilbagevendende begivenhed.

Ture som disse, hvor jeg er til vejfest og deler is ud til børn og barnlige sjæle er jo også en dejlig oplevelse

 Fremvisning for skolebørn er også en del af sommerens opgaver. Altid en fornøjelse med sådanne “opgaver”.

Men når man ser træfkalenderen for 2012, bliver der travlt. Så der bliver masser af billeder her på siden fra div. træf, shows etc. – Det først jeg med stor sikkerhed tager til er det årlige Custom Show i Sverige. Det falder som altid i påsken, og plejer at være en fed oplevelse ! Stay Tuned….