Hele vinteren igennem mødes jeg og en større gruppe af veteranbilsfolk på skift hos hinanden. Dette foregår naturligvis i garagerne. Det er jo her at der sker spændende ting !
Denne gang var det blevet Johnny “B-Goode”‘s tur – Om han mente at hans garage ikke var spændende eller varm nok, står hen i det uvisse. Facts er at han inviterede os alle ind på hans nye arbejdsplads, som har huse i Nærum. Helt præcis i samme bygning som Ole Sommer har hans fine museum. Og dermed var underholdningen den aften sikret, da der gemmer sig mange fine biler i hans samling.

Alene indgangspartiet er jo imponerende i sig selv – Over døren står et eksemplar af Ole Sommer’s egen produktion. En OScar – Og ja, det ER en kopi af den legendariske AC Cobra

Et view ud over samlingen i stueetagen, set fra 1. sal

Et sjældent syn i Danmark. Duesenberg, Cord og Auburn samlet i samme lokale.

Auburn Boattail Speedster Replica. Bygget på en 1973 Mercury Brougham

Replica eller ej – FLOT ER DEN !

Poleret messing er altså bare fint – Ikke bare på kommoden, men også på biler.

Flot lille Bugatti Type 13 Brescia, årgang 1923

Lækker ældre Jaguar. Der er altså stil over de gamle englændere !

1937 Cord 812. Lycoming sideventilet 4,7L V8 med centrifugalkompressor, 190 hk ved 4200 omd/min – Imponerende i 1937 !!!!!

Instrumentbordet i sådan en Cord er også et mesterværk !

1931 Auburn Boattail Speedster Model 8-98

Er du stadig i tvivl om hvorfor den kaldes “Boattail” ?

“Paradise by the dashboardlight”, var der vidst en som sang i 70’erne – Mente mr. Meatloaf mon dette ?

Kronjuvelen i samlingen. Udlånt af Strøjer fra Fyn. 1931 Duesenberg Model J Pheaton

1930 Cord 29L Sedan – Lycoming sideventilet 4,9L 8 cyl. rækkemotor med 125 hk

Et kig ned i kælderen. Det bliver ved og ved… Flotte biler hvorhen man kigger !

Jaguar E-Type fra 1961 – En af mine drømmebiler. Måske det lykkes en dag ?

Efter en tur rundt på museet er det blevet kaffe- og kagetid !

“Brødrene” er samlet, og snakken går lystigt om kurver, præstationer, stempelstørrelser etc.
Tak til Johnny for en hyggelig aften, og til Ole Sommer for lån af lokaler.





