DEL 2:
På vores drengetur rundt på USA’s vestkyst, besøgte vi rigtig mange forskellige træf og udstillinger. En af turens absolutte højdepunkter fik vi set 2 dage inden afrejsen. Og godt at vi sluttede af med det. For havde vi startet med det, havde alt andet været en smule “tyndt” ved siden af dette. Et Concours Show består som regel af de RIGTIG fine biler, som er inviteret til at komme forbi. Her kan den lokale med sin Ford Pinto ikke bare droppe forbi og vise sin bil frem. Her kommer kun de bedste af de bedste !
Alle de store bilbyggere er repræsenteret her. Lad mig nævne i flæng…. Chip Foose, Bruce Meyer, Wayne Carini, Barry Meguiar, Rick Dore, “Wheeler Dealers” Mike Brewer og Edd China, Von Hot Rod, John D’Agostino, Roy Brizio, Rob Ida, Gil Losi……. Yep – De er her alle sammen !!!
Så vi var meget spændte på hvad som vi skulle opleve denne dag, ud over en rekord varm dag. Over 30 grader nåede vi op på her i Californien i april måned.