Viva Italia

Når der nu står en italiensk bil i garagen, er man naturligvis nødt til at udvide sin horisont, og få mere viden om bilerne fra støvlelandet. Har via min interesse for USA biler jo besøgt USA mange gange de seneste år, og dermed fået en masse viden om landet og bilerne. Så nu kommer turen til Italien.

Hvert år afholdes den fine udstilling Concours d’Elegance Villa d’Este. En kærkommen lejlighed til at få et indblik i hvad der produceres af dejligheder i Italien. Ikke at det kun er italienske biler til dette show. Men det at det jo foregår i netop Italien, gør er der naturligvis en del italienske biler her. Showet har til huse lige ved den smukke Como sø, så omgivelserne er perfekte !
Kombineret med, forhåbentlig, solskin og flotte mørkhårede italienske kvinder, gjorde at jeg ikke var sen til at melde mig klar til en tur derned, da min gode ven, Uno, talte om at besøge showet. Et show Uno iøvrigt har besøgt mange gange før, og som jeg ved et foredrag i min garage sidste år så billeder fra. Så jeg var ikke et sekund i tvivl. Det skulle opleves !

Concorso-d'Eleganza-Villa-d'Este-2011-01

Vi kører derned i Uno’s Corsa GSi, og undervejs stopper vi i Stuttgart hvor vi nok besøger Porsche Museet.

porsh

Porsche Museet i Stuttgart – Alene bygningen er jo imponerende !

Derefter går turen mod Milano via Stelvio Passet, som ifølge værterne i TopGear skulle være helt imponerende. Vi ser om de har ret !

The_Stelvio_pass

Det ser jo spændende ud. Selv i en Corsa bliver det med garanti sjovt, selvom det nok havde været en kende sjovere i en Porsche 911 GT3RS ;-)

Når vi er fremme i Milano mødes vi med et par andre biltosser fra bl.a. USA.
Sammen med dem skal vi rundt i området og besøge et par ligesindede og se hvad der gemmer sig i garagerne. Hvad det helt præcis drejer sig om kan i følge med i her senere. Der skal være lidt til fantasien.

Et besøg i Modena bliver det også til. Her skal vi bl.a. besøge RS Corse, som producerer dele til DeTomaso

corse

Det her ser ud til at blive interessant !

Der vil komme lidt opdateringer i løbet af turen, når der bliver tid til det.

Stay tuned !

Skriv et svar