USA Dagbog 2006
 
Klik her for at se vores rute

 

10. april:

Efter en LAAANG flyvetur med en hel klasse skrigende skoleunger landede vi planmæsigt i L.A. for derefter at køre med bus til AVIS for at få udleveret vores Buick 4x4
Kørte til Burbank hvor vi overnattede

11. april:

Stod op kl. 6.00. Troede den var 7.00, men fandt senere ud af at vores ur på motellet var en time foran. Fik noget at spise på en lokal Diner.
Kørte til skrotpladsen "Memory Lane" blot for at finde ud af at den var flyttet !!!!!
Efter det kørte vi til Nicks T Bird og P.A.W for at handle lidt stumper.
Ud af Los Angeles og mod Solvang som vi kom til efter en del besvær med at finde vej !! Vores GPS er helt fucked up !!!!!!!
Kiggede os lidt omkring i Solvang og fik aftensmad på en Mexicaner restaurant. Kørte videre til Maricopa hvor vi nu skal overnatte.


Rico og Jørgen igang med det helt store morgenbord


Vores (syntes vi selv) fine Buick 4x4. Fin og meget rummelig bil


HA !!!!!Og i troede at vi var i USA !!!!???? Nå, vi er såmænd i København og klappe rundetårn !

12. April.

Stod op ved 7 tiden på vores lille motel i Maricopa. Der var ingen steder hvor vi kunne få mad, så det blev til en kop kaffe og en kagelignende tingest på den lokale tankstation, inden vi kørte videre.

500 meter uden for byskiltet var der et kæmpe oliefelt hvor der stod pumper alle steder og pumpede løs.

Kørte 30 minutter ud af rute 166, hvor vi ikke skulle korrigere på rattet en eneste gang. Drejede derefter en smule til venstre, og så var vi i Bakersfield. Mellem Bakersfield og Fresno, kom vi gennem MEGET store plantager med appelsiner og vindruer. Efter Fresno var frugterne skiftet ud med kødkvæg. Store grimme køer alle vegne. Og der var MANGE af dem !!!!!!

Fra Fresno gik turen mod Yosemite Nationalpark. Det var en helt utrolig oplevelse. Virkelig flot, men barsk natur. Store klipper, vandfald og masser af sne. Vi var helt oppe i 6000 fods højde ! Der måtte vores Buick virkelig arbejde.

Gennem parken, og videre mod Sonora. På vejen mod Sonora stod der på et tidspunkt at vejen vi skulle køre på længere fremme var spærret, og man skulle køre en anvist omvej. Det lader et par danske fjolser sig ikke stoppe af. De kører jo Buick med træk på alle 4 hjul (Som nu kun trækker på forhjulene....) !!!! Så de fortsætter ruten som planlagt yderligere 15 km. Det viste sig også at man “sagtens” kunne komme videre af en anden rute, lige der hvor vejspærringen stod. Dog gik det 2000fod nedad med over 10% fald. Ikke noget vores bil kunne lide. Der skulle virkelig bremses !!!!! Men frem kom vi. I Sonora fandt vi et godt BBQ & Steakhouse, hvor vi fik suppe, kæmpe steak og en kold Miller. Fandt senere et hyggeligt lille Motel med kulørte lamper hele vejen rundt på verandaen. Virkelig Hillbilly style !!!!

 

13. April:

Stod som sædvanligt tidligt op. I motellets reception var der kaffe, juice og nogle kagelignende tingester. Fint nok til at få os startet op på. Kørte til et lille supermarked, hvor Jørgen fik købt batterier til kameraet, så han igen kunne tage billeder. Han løb desværre tør i Yosemite i går……

Fandt en Dennis restaurant hvor vi fik et kæmpemåltid. Hashbrowns, pølser, scrampled eggs og 3 pandekager… HVER !

Videre af route 49 hvor det gik meget op og ned indimellem. Flot, grønt og frodigt område. Lige før byen Jackson, kom vi forbi en kæmpe brandbil fra 30’erne som var rigtig flot istandsat. Den måtte vi lige have nogle billeder af. (OPGAVE TIL B-GOODE: Hvad er det for en, og hvad er ellers værd at vide....)

Da vi kom til Jackson kom vi forbi en forhandler, som havde et par gamle Ford pick up’s stående bagved rækken af nyere biler. Ind og kigge !!!! Den ene var meget interessant. Så den blev kørt frem til en telttur. GODKENDT !!! Men der er ingen grund til at købe det første vi ser, så vi fik hans visitkort. Så kan vi sende Jim op og hente senere. I Jackson var der også en af de originale Mel’s Diner fra 50’erne. Der måtte vi lige ind og have et stykke lun applepie og en cola. Rigtig fed 50’er stemning med jukeboks ved bordene. Så vi måtte lige putte lidt mønter i og høre lidt andet musik end det country der var eneste mulighed at høre i bilen.

Vi fortsatte nord af 49 og op til freeway 50. Den rute førte os op i nogle bjergområder. Bl.a. gennem Luthers Pass, som var 7700 fod højt. Her snor vejene sig virkelig rundt. Nu blev der pludselig køligere, da der var sne overalt omkring os.


Her ses Jørgen, som står og overvejer om der er tid til at bygge en snemand.......

Frw. 50 førte os op forbi Lake Tahoe, som er en rigtig smuk sø. Det er også et meget brugt skisportssted, så der var moteller og spisesteder overalt. Vi kørte ud til søbredden, hvor der var lavet en kunstig stand. Også rigtig flot lavet.


Desværre var solen lige imod fotografen, så bær over med kvaliteten....

Turen op langs søen førte os ind i Nevada for en stund, men efter ca. 25 miles var vi igen i Californien. Vi skiftede til route 207 mod øst, til vi kom på Hgw. 395 som går syd. På den rute kom vi også gennem en masse bjergpas i op til 7500 fod. Kørte bl.a. gennem Devil’s Pass. Et rigtig barsk bjergområde, men imponerende flot ! Passerede Conway Summit Pass, som var 8143 feet højt. Nu var vi virkelig på toppen ! Kom også forbi Lake Mono. En stor flot sø. Skiftede så til route 120 øst. En lillebitte vej, hvor vi kun mødte 2 biler på de 75 km vi kørte. Ikke et hus var der nogen steder ! Derimod var der masser af bjerge og sjove klipper. Vejen var fuld af små og store bakker. Det var fuldstændigt sindssygt. Bedre end rutschebanen på Bakken. På slutningen af ruten måtte vi lige op og lege bjerggeder. Så ud af bilen og op af klipperne. Så kan man pludselig mærke man ikke er 18 mere !!!!!!


Bjerg-geden Rico !!

Men hold da op en udsigt. Der kunne vi se den by som vi regnede med at skulle overnatte i. Den så ikke så stor ud, men det kan jo snyde når man står 3km. Oppe i luften. SNYDT IGEN !!!!!!!! Den “by” vi kunne se, bestod af 6 huse, hvor det ene var et motel. Men ingen tankstation som vi havde håbet på. Virkelig et problem, da vi var tæt på at være tom. Men byen, Benton 4 miles længere fremme kunne måske ha’ det ??? Benton bestod af 8 huse, og heldigvis en tankstation, da vi seriøst manglede benzin. På tanken som også havde en slags Diner, stod 4 stk. indavl og styrede biksen, inkl.. En pissesur mexicaner kvinde bag skranken. Men benzin fik vi da. Kørte nu syd af 6’eren i håb om at finde en større by hvor vi turde stille bile fra os uden a den blev parteret for dele !. Det blev Bishop. En større by med masser af moteller og spisesteder. Fandt et fint lille motel og fik booket os ind. Derefter var det tid til aftensmad. Klokken var i mellemtiden også blevet 22.00 !!! Lang dag !………….

14. April:

Som det er blevet os en vane, stod vi tidligt op og kørte ud for at få noget morgenmad. Det blev igen en Dennis som måtte trækkes med os. Kørte bagefter lidt rundt i byen for at se om vi kunne finde lidt gammelt jern. Vi fandt en antikvitetsforhandler, som havde nogle gamle Ford T'er stående til salg. Ham snakkede vi lidt med. Ved siden af lå en Auto Body Shop. Han havde også en del biler stående, men ingen var til salg. Så vi kunne ligesågodt køre ud af byen og af 95'eren mod Vegas. Det blev igen kombineret bjerg/ørken kørsel. Dog mest ørken, med laaaange lige stræk, hvor der ikke skulle korrigeres på rattet. Efter et par timers kørsel kom vi ind i Nevada (igen).

På vejen passerede vi et par små byer. Stoppede ind i Scotty's Junction, hvor vi fik en is. Jørgen ville dog hellere ha' en kold pilsner, så for at undgå alt for meget støj fra bagsædet fik han lov.
Endnu en times tid (måske mere...) gik, og nu var vi så i Las Vegas. Kørte ned af Las Vegas Bldv. for at lede efter Tropicana Av. for igen at lede efter det motel vi havde booket i forvejen. Det gik meget smertefrit. Vi havde booket et Motel 6, da de altid har opvarmet pool, vaskeri og som regel gratis internetforbindelse. Og her i Vegas havde de en god nabo. HOOTERS !!! Et Casino hvor alle dem som står ved spillebordene har MINDST en C-skål....

Efter at ha' hevet alt vores grej ud af bilen, og smidt det ind på vores værelse, var vi igen klar til at få noget at spise. Så vi gik ned mod Las Vegas Bldv. for at komme til Luxor Hotel, hvor de plejer at ha' en god Buffet. På vejen, skulle vi gennem et Casino. Det var så stort at vi fór vildt, og da vi endelig fandt ud igen var vi næsten helt tilbage ved vores Motel. Ja, de store stifindere er vi sgu´ikke !!!!
Nå, men vi kom afsted igen, og prøvede denne gang en ande vej. Det gik bedre. Vi kom til Luxor, og fandt den restaurant hvor vi plejer at få den helt store Buffet. $20 for ALT hvad man kan spise og drikke. Er sikker på at vi hver især fik spist for mindst $20.............. Har aldrig set så meget med og kage før.


Rico fandt en 300 grams bøf. Det skal siges at det var 3. gang at han var oppe !!!!!!


Jørgen var mere beskeden. (Men nu fik jeg ikke billeder af de første 2 gange HAN var afsted...)

Ved 21.30 tiden kunne vi ikke rumme mere, og vi forlod stedet og gik et par kilometer frem og tilbage på hovedgaden, Las Vegas Bldv. eller "The Strip" som den også kaldes.
Det var nok en god ide' at få motioneret lidt.......
Hjem på motellet ved 11-tiden, for at få lidt hvile.......


15. april:

Igen tidligt op (Det er hårdt at være på ferie !). Nu var forsyningen af frisk rent tøj ved at slippe op. Jørgen havde længe siddet og kigget på bunken af snavsetøj, for at se HVORNÅR det var at det pludselig ligger rent og lagt sammen i skabet. Sådan gør det derhjemme siger han. Men intet sker her, så vi må selv tage affære. Så ned på vaskeriet og stoppe lidt tøj i maskinerne. Imellemtiden kunne vi så surfe lidt på nettet og lede efter biler. Vi fandt en stor autoforhandler 10 minutter væk fra vores motel, så ham skule vi ud og besøge. Ned på den Diner som lå ved siden af motellet og få lidt morgenmad. Og så ud til forhandleren. Han havde en virkelig imponerende samling biler. Men den 1971 Buick Riviera vi var interreserede i, var desværre solgt. ÆV !!!!



Bagefter kørte vi ned til det Show vi var kommet til Vegas for at se. Det blev absolut ikke en skuffelse !!!!!!!!! Jeg har da aldrig i mit liv set så mange custombiler. Men det var næsten menneskerne som kørte disse biler som var mest interressant. De gik virkelig op i det her rock'a'billy halløj.

Mens vi gik rundt i solskin og tæt på 30 graders varme, ringede Jim, og spurgte hvor vi var, om om vi ikke kom forbi deres Hotel og fik et tår Jack D, øl eller noget af det andet de havde på værelset. Så det gjorde vi. Jim sad på værelset sammen med Micke, Emnet, Palle og en ung svenske knægt, som er herovre for at skrue på biler. De havde købt RIGELIGT ind af Whiskey og øl. Så det var bare at gå igang ! Her sad vi så et par timer, og grinede af Jim's historier. Kl. 17.30 gik vi alle ned på hotellets restaurant for alt få noget i mavsen. Her blev ber bestilt nogle store grimme Steaks. Det var nok noget af det mest møre kød, vi længe har sat kniven i. Skønt. Jim insisterede på at betale det hele, så mon ikke vi skylder ham en middag senere på vores tur, når vi kommer tilbage til Californien....??
Efter at ha' fået fyldt maverne, gik vi op på værelset igen, og fik et par kringler til. Nu var det ved at være tid for os at komme videre. Hjem til vores eget motel, for at gøre klar til at gå en tur op af "The Strip" og se på alt det der nu er at se.
Jørgen valgte desværre at blive tilbage på værelset, men imorgen slæber vi ham med i fødderne hvis det er påkrævet!!!
Der blev kigget på lysreklamer, Casinoer og på alle de custombiler som cruisede frem og tilbage.
Var forbi Harrahs spillestedet som sædvanligt. Her sad også de tvilinger som plejer at sidder her og spille klaver. De spiller virkelig godt. Så vi blev en halv times tid. Mens vi var her, var der også nogle fyre som var på polterabend. Den kommene brudgom, var klædt up som skotte. Om han havde noget under kilten fandt vi ud af da han på et tidspunkt var på scenen sammen med en ung pige som havde fødselsdag. De dansede og tumlede rundt på scenen, for tilsidst at indtage samlejestilling på gulvet. Midt i det hele fandt han så ud af at han skulle stå på hovedet ind over hende, hvilket resulterede i at kilten naturligvis faldt ned over hovedet på ham selv, og afslørede at an havde INTET under, så det hele blev "flashet" til stor jubel for folk.
På vej tilbage prøvede vi den vildeste rutchebane. Fuldstændig vanvittigt !!! Vi kom op i gud ved hvor mange meters højde, så vi kunne se ud over hele Las Vegas. Et er at komme op, noget andet er at komme NED igen !!!!!!!! HOLY FUCKING SHIT !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

 

16. april:

Efter et velfortjent hvil, belønnede vi os med et ægte amerikansk morgenmåltid med pandekager, sirup og hele svineriet. Efter at ha' bøvset færdig, kørte vi på shopping hos div. autoudstyr forretninger og hos Sheplers, som handler med Westernting. Jørgen har nu bestilt en 20 fods container til sine varer herfra.
Derefter kørte vi rundt i området for at lede lidt efter biler. Var desværre ikke så heldige... Bagefter kørte vi hjem på motellet og søgte videre på nettet en times tid. Og så var det tid til endnu engang at få
noget i maverne, da skindet efterhånden sad lidt løst....
Det blev den store Buffet på Luxor der igen træk mest, så vi gik derudaf.


Rico og Bergmann med at par kager til dessert.


Her er Jørgen så fanget med skjult kamera med fingrene dybt begravet  kagedåsen !! (Kan ikke lige huske om dette var 2. eller 3. gang han var der.)

Efter Luxor skulle vi ud og motionere lidt af det hele væk. Så vi satte os tilrette bag et par en-armede tyveknægte og fik lidt motion til højrearmen. Først på Luxor, og derefter på Hooters. Jørgen viste sig at være den helt store spillefugl, og fik lynhurtigt en 5-dollar seddel til at blive til en 7.65 dollar seddel. For igen at svinde ind til det rene ingenting...


Spillemand Jørgen igang med en tyveknægt

Efter at ha' revet i maskinerne på Hooters nogen tid, var det tid at gå de 12 skridt hjem til vores motel. Godnat og sov godt !

17. april:

Spiste morgenmad på den Diner som lå lige ved siden af vores Motel. Og så var det ellers tid til at komme syd på mod Hoover Dam. Stadigvæk et imponerende bygningsværk.



Gik lidt rundt der, for så at sadle op igen og køre mod Kingman, som er starten på legendariske Route 66. Tøffede stille og roligt ud af den gamle 66, og lavede et par stop undervejs, hvor der blev indkøbt flere souveniers til de allerede hårdt pressede kufferter.


Da Route 66 sluttede var det mod nord hvor de har gravet et kæmpe hul i jorden, som de kalder "Grand Canyon". Det tog en times tid at komme derop, så der måtte smides en burger i maven undervejs. Grand Canyon blev nået, og vi kom rundt til alle udkigsposterne. Man kan sgu' blive helt svimmel af at stå og kigge ned der !!!!






Efter det kørte vi videre sydpå mod Flagstaff, hvor et Motel 6 blev fundet og brugt som sovested...

 

18. april:

Fra Flagstaff gik turen af 89a mod Sedona, som er et gammelt indianer reservat. Knaldrøde klipper, grantræer etc. Ja, vi kan stadig blive imponerede over naturen herovre....


Flot natur eller ej - Det vil Rico pisse på !!!!!

På vej sydpå, kom vi gennem en rigtig flot lille by oppe i bjergene, som hedder Jerome. Jerome er en gammel guldgraverby, med masser af gamle forladte miner. En af minerne varen rigtig "Ghost Town", og vi fik en del tid til at gå her.


På verandaen fjøj der 4-5 kolibrier rundt. De er godt nok sjove at iagttage............. Fantastiske til at manøvrere rundt !!!!!!!

Efter at ha´snørklet rundt op og ned af bjergene kom vi forbi en lille hyggelig "by" som hed Yarnell. Her var den lokale kunstner og smed ved at udsmykke et stort areal, med diverse små bygninger etc.
Vi fik en snak med konen til smeden, som var meget gæstfri og viste os rundt, og fortalte om det hele. Senere kom manden, og vi fik en lang snak om biler med ham. Han havde været med til at finde og exportere biler til bl.a. Tyskland.


Herinde i denne garage, stod en fin gammel Woodie fra 40'erne, og en 1959 Buick LeSabre convertible.

Ankom til Phoenix ved 17-tiden. Fandt en 1969 GMC pick-up, som vi ringede på, og kørte ud og så på. Men den var desværre ikke pengene værd. Men fin bil ellers. Bare en smule for dyr....
Bookede os ind på en Motel 6, som til vores store skræk, ikke havde internet adgang !!!!! DAMN !
Kørte derefter ud for at finde noget aftensmad, men det var ikke let, da klokken var blevet mange (21.00). Fandt efter en del søgen, en Mexicaner Restaurant. Her fik vi et eller andet vi ikke kan udtale, men det smagte fint, mente Jørgen og skyllede det ned med et par Corona's !

Så blev de tid til at komme i kassen. Desværre var det også blevet tid for en nabo at komme i kassen. MED EN LUDER !!!! Holy fucking shit hvor de kunne larme. Hun kunne lave lydsporet til en dårlig tysk pornofilm !! Samtidig med det valgte 200 mexicanere at holde fest i værelset ved siden af, og en Schäferhund i et andet værelse bjæffede med.... Alt mens dette skete lå Rico og lukkede gas ud af endetarmen, og Jørgen lød som en Peterbilt Truck som motorbremsede hele vejen ned af alperne ! Så stakkels lille tyndarmede Heine fik ikke meget søvn........

 

19. april:

Forlod vores skodhotel og startede eftersøgningen efter vores næste måltid. Vi er SÅ udsultede herovre i det amerikanske !
Jørgen var opmærksom et kort øjeblik, og fandt en rigtig hyggelig Diner til os. Vidste vi tog ham med af en eller anden grund !
Her fik vi et KANON morgenmåltid. Nok det bedste indtil dato. No fucking doubt about it !
Nu var det så blevet tid til at finde et motel hvor vi kunne stjæle en forbindelse til vores bærbare elektroniske dims, Jørgen har taget med. Det var dog et større projekt. Alle amerikanere må tro at folk bare vil stjæle, så de har spærret deres linier med passwords etc.. BONDERØVE !!!

Tilsidst måte vi overgive os, og booke os ind på Days Inn, som havde forbindelse til cyberspace. Så vi fik nøgle til værelset og kodeord.
Det viste sig at være det floteste værelse, so far. VIRKELIGT flot, og med en lækker udendørs pool.

SÅ skulle der surfes efter biler. Fandt et par stykker, og drog ud for at se på dem.


1973 Chevrolet C20 Cheyenne med 454 !!! MUMS................
Mon den skal med os til Danmark.....???????

 
Lækker pool lige uden for døren. Jeg sværger... Meg Ryan var der lige før !!!! Med bare jader og hele svineriet !! No kidding !


Man skal gøre det man er bedst til siges der: Så Heine ved computeren og mase med hjemmeside. Jørgen dunker en BudWeiser, og Rico tager billeder. (Vi sælger ham sgu´til Hollywood !)

Og nu er det webmasters tur til at skåle, så SKÅL og godnat !

 

20. april:

Torsdagen starede tidligt. MEGET tidligt. Jørgen var løbet tør for penge og skulle ringe til hans bank, som åbnede kl. 10 dansk tid. Det vil sige kl. 01.00 hos os. Så Jørgen ringede op kl. 01.00, for at få at vide at han skulle ringe en halv time senere. Imellem tiden faldt både Jørgen og os andre i søvn. Jørgen vågner dog ved 3-tiden, og ryger op af sengen og skal ringe til Danmark. For ikke at vække osandre, går han på toilettet, og taler i smug som en teenager. Men det hele falder i hak, så Jørgen kan hoppe i seng igen. Morgendagens Dagens ret er reddet !!!
Vi skulle ha´været tidligt op for at komme igang fra morgenstunden, men den gik ikke. Vi fik først øjne lidt over 8. Tid til at vaske vores drengekroppe. Ved 9-tiden var det blevet tid til at få ringet på en del interessante biler, som vi så skule ud at se på. Men først noget morgenmad...... DAMN !!! - Vi kørte rundt i en time bare for at finde morgenmad !! Nå, men vi fik noget føde indenbords, og så var det afsted igen. Der skulle handles ind i div. butikker med autodele.
Også Desert Valley Junkyard blev besøgt. En skrot med over 5000 biler fra 1930-70. Har dog en mistanke om at der har været folk her, før os... ALT var skrællet for dele, og vi fandt heller intet der kunne bruges. Men vi fik set en del, og gået rundt i 35 graders varme og svedte som slagtesvin.


Føj, her er varmt mener Jørgen. Nu skal de forbandede mexicanere blændes !!!!


Hvis nogen er interreseret, kan denne bil være hjemme i stutningen af Juli. Prisen er 25.000 + moms.
Køb den før din nabo !!!

En Wal-Mart Superstore kom også i vejen.Det blev et dyrt bekendtskab for os alle. Heldigvis havde vi Jørgen med til at styre den store indkøbsvogn. Pia har lært ham godt op ! En mobiltelefon blev indkøbt for svimlende 200kr. - Den skulle vise sig at blive en god investering senere på dagen....


Senere kom der top på vognen......

Nu var klokken blevet omkring det tidspunkt hvor vi skulle ud og se på en 1964 Chevy Pick-Up. Vi havde en aftale med Ron, som var ejer af den om at møde ham kl. 16 ved hans hus/garage.
Men at finde adressen skulle vise sig at blive et rent helvede !! Ringe til Ron igen. Ny vejbeskrivelse. Afsted igen. Pis !!! Et bjerg lå i vejen, og derved sluttede den vej vi skulle køre på.
Nyt opkald. Ny beskrivelse og nyt forsøg. Igen en dead-end. Kørte rundt på må og få. Ron ringer... "Er i faret vildt ?" - OM VI ER FARET VILDT !!!!???? Ja, for helv.... Denne bys vejnet er helt fucked up. De har kastet om sig med bjerge alle vegne, så 50% af vejene ender blindt. Giv for helvede de mexicanere en skovl, og få de bjerge fjernet. Og helst igår !!!
Endu en ny beskrivelse, som også går galt. Finder så et dækcenter, som giver os et fint kort, som lærlingen har skrevet ud på pc'en.
Kanon. Nu dur det !!! Vi følger notorisk den beskrivelse, og ender....... I et million dolar fint kvarter med egen søer, vagtværn og store Mercedes'er og speedbåde ! Men den vej vi ledte efter er der ikke !!!!
Ron ringer IGEN. Hvor er i henne ???? Tjaaa, tjooo...... Det ved vi sgu' ikke !!!!!!!! Ny og sidste beskrivelse. NU falder ti-øren. Skvadderhovedet der har taget imod besked og skrevet det ned, har istedet for 83th. avenue, skrevet 38th. avenue !!!!!!!!!!!!!!!! Så tror da fanden at det er gået galt. Nå, men det gik der så 2 timer med og en halv tankfuld benzin. Det er en tørstig fætter vi kører i !!!

Vi kommer endelig frem til Ron, og ser med tilfredshed bilen han vil sælge. Absolut ikke tosset !

1963 Chevy Stepside, med alle goodies, som 9" Ford bagtøj, skivebremser, servostyring, tiltrat, Corvette baglygter, nyt indtræk, etc. etc. etc.
Ja, den går nok også mod Danmark........

(Ja, den røg i containeren...........)


350 cu.i. med lidt chrome, og masser af gode dele inden i også.

Nu var dagen pludselig gået, og vi var VIRKELIG i tidsnød. Planen var at vi skulle til Tombstone, men vi havde brugt alt for lang tid på at fedte rundt efter biler i Phoenix området.
Så den nye plan var at finde noget at spise, og et motel i Phoenix, og så står TIDLIGT op næste dag og køre direkte til Californien. Vi skulle jo være i Pomona 2 dage efter.
Fandt endelig noget spiseligt og et motel. Fik stillet vores vækkeur til kl. 06.00, så vi kunne komme tidligt afsted. Danny ringede lige inden vi skulle i seng. Efter at ha' snakket lidt med ham, fortalte han at han skulle i skole dagen efter. ?????????? I SKOLE !!!??? Jamen, det er jo lørdag imorgen lille skat.....!!! Nej, Far. Det er fredag..... HVAD !!!!!!!!!!!!?????????????????? Er det fredag. You must be fucking kidding !!!!! Er det fredag ??? Jamen, for fanden da. Vi troede det var lørdag. Lige pludselig havde vi en hel dag ekstra. Vækkeuret blev annulleret, og vi gik i seng. THANK YOU ! 


Bordet på motellet er fyldt op med poser fra Wal-Mart.

 

21. april:

Vi kom igen for sent op. I bad, og ud af døren. Nu skulle der findes føde, og det i en fart. Samme problem som vi har haft før. Der var ikke en Diner i miles omkreds. Gav til sidst op, og endte på en Shell tank, hvor vi købte en kop kaffe, og en ulækker basse af en art. Nå, men det skulle bare holde os i live et par timer, til vi kom ud af byen. Ud på Interstate 15 mod Casa Grande.


Rico, Jørgen og en kaktus. Gæt hvem der er hvem eller hvad.....

Kom forbi et kæmpe område hvor der kun var ørkensand og ikke andet. Her lå alle drengene og legede i deres Buggier, crossere osv. Det så virlkelig sjovt ud !

Derefter af 93 mod San Diego. Besøgte V.I.P. Classics i San Diego. De havde en del fine biler i deres udstilling. Men priserne !!!!! Hvis jeg (Heine) solgte min Thunderbird, Corvette og Ford Truck, ville jeg måske lige kunne skrabe penge sammen til at købe en 1974 VW Boble med blødt tag her. Vi skred hurtigt igen !!! Det her var ikke til vores pengepung.
Ud af San Diego (Hvilket ikke er let, da alle gader er ensrettet !!), og nord mod Huntington Beach. Det er en kanonlækker by, hvor ikke mange har en indkomste under 1 million dollar om året !! Overalt holder der Ferrarier, Mercedes, Bentley og Porscher ! Kørte langs stranden, hvor alle de smukke unge mennesker var igang med at lave bål alle steder, og derved at lave deres eget Beach Party. Vi skulle ha' stoppet her, og ha' deltaget. De vil snart være pattevisne af Techilla, og vil nøgenbade, og vifte rundt med deres plastic patter !!! Nå, men vi vil da også hellere ha' et stykke mad !!!

Så vi kører videre mod Long Beach, hvor vi finder et Motel 6. Derefter går jagten ind på mad igen. Det bliver et lokal lille Pizza skur, spm får æren denne gang. 3 STORE pizzaer, som vi tager med hjem på værelset, sammen med en 6-pack Miller pilsnere. Mens vi holder og venter på vores pizzaer, kommer en kvinde i en Toyota MR2 ind på pladsen. Hun ligner en som er skredet fra manden med alle deres ejendele. Så alt er læssen inden i og OVENPÅ bilen... første gang vi har set en 2-personers sportsvogn, brugt som flyttebil!!!


Tid til Pizza og humle.......

 

22. april:

Da vi skulle til Huntington Beach til et morgentræf for klassiske biler, måtte vi igen tidligt op. Det starter nemlig kl. 06.00 og varer frem til forretningerne åbner kl. 09.00, da de så skal bruge den parkeringsplads der bliver brugt til det. Vi boede i Long Beach, ca. 15 minutter derfra. På vej mod Huntington, mødte vi en del forskellige Yankee cars fra før det hele blev designet i en vindtunnel. Noget sagde os at vi var på rette kurs. Efter 10 minutters kørsel, kom vi forbi en stor hovedgade, hvor der var hængt et banner op, hvorpå der stod:

Yyiiiihaaaa, et større og bedre træf. Samme træf var jeg (Heine) til sidste år. Så det nappede vi.

Vi fik parkeret vores Buick (uden for området), og vandrede ind. Hold da op. Der var mange fine biler. Også morgenmaden blev fortæret her. Vi fandt en fed Diner med absolut venlig betjening (LÆS: Kvinder i 20’erne som absolut ikke var stofmisbrugere…. Jo mindre shorts, jo bedre, så det ud til). Rico insisterede på at vi skulle ind her. Jørgen og jeg strittede imod, men lige meget hjalp det…. Nå, pyt med det. Maden fejlede intet, og med biler som cruisede forbi hele tiden, var udsigten jo perfekt.


Det 3. bedste den dag


Næstbedste...


ALL TIME GREATEST !!!!!!

Vi gik rundt med underkæben 8cm over asfalten i 4 timer. Standarten på bilerne var helt i top. Vi mødte også Micke, Palle og “Mr. Subject” fra Sverige igen. Da vi ikke kunne klare mere, forlod vi stedet og fandt et Steak House, hvor vi fik en fantastisk middag, og fik samtidig ladet vores batterier op til kameraet af den flinke servitrice.

Afsted mod Long Beach, hvor de har søsat et gammelt skib, de kalde Queen Mary. Vi kom på en selvguidet tour og en guidet ditto. Meget flot skib med en sjov historie.

Kørte til Pomona hvor vi på forhånd havde booket motel, så vi var klar til morgendages Swap Meet.

Efter at ha’ indlogeret os og pakket ud, kørte vi ud for at LEDE efter mad. Alt amerikanerne kan spise er tilsyneladende enten Burgere eller mexicansk. Og vi har fået nok af det !!!!!!!!! Vi ville ha’ en fed tyk grillet steak. Det var bare ikke en nem opgave at finde det. Men Jørgens falkeblik fandt et BBQ &Steak House til os. Et pissefedt sted, hvor man bare hejste et flag på bordet når man ønskede betjening (NY ØL !!)


Et lille indblik i vores verden. (Den Coors Light er ikke vores !!!!)

Fede og veltilpasse, kørte vi til motellet for at………………….. VASKE TØJ !!!


Det bedste at vaske tøj i skulle efter sigende være Coors Light..... Men Rico og Jørgen foretrækker nu bare at drikke pisset, og vaske i klorvand direkte fra hanen

Det tog et par timer, og imens blev vi “underholdt” af ca. 50 bikere på deres larmende Harley’er. Hold da kæft en flok paddehatte !!!!!!! Vi fik vaske tøj, og nu var det tid til at ligge vandret et par timer. Det mente bikerne dog ikke. De skulle selvfølgelig kører rundt om blokken 44 gange. !#¤%%&&###”!!!!??


23. April:

SATANS !!!!!!!!! Uret ringede kl. 06.00, og vi måtte ud af fjerene. Var lige faldet i søvn………

Af sted i bad og ud af døren. Ned på den lokale Shell tank og ha’ en kop mokka og en fedtet basse. Og så afsted til pladsen hvor vi skulle tilbringe de næste timer.

Der var allerede mange der. Omkring et par 1000 biler vil jeg tro, og det væltede stadig ind af porten.

Masser af biler til salg, men priserne er skruet lidt op. Gik det meste igennem, og også stumpe markedet. Fik købt en del, men dog ingen biler.






Citroën ID19 med en over 8liters V8, Højeste hastighed på Bonneville var 267 mp/h (427 km/t.) !!!!!!!!!!!!!!!

Forlod det hele ved 13-tiden, for at køre mod San Bernadino. Området hvor Jim bor, og hvor vi også skal bo de næste dage vi er her. Bookede os ind på et FEDT motel med udsigt over byen og med flotte bjerge som baggrund. Vi har endda fået vores egen lille altan. BLÆRET. Tykke røde tæpper på gulvet og det hele. :o)

Afsted mod Jims hus i Grand Terace ved 16-tiden. Fik set lidt på Heines Corvette. Efter noget tids kiggen, fandt Jørgen nøglerne til den under solskærmen. Nååååå, men så skal der sgu' da skydes liv i den.... Så den blev startet op. Det vækkede åbenbart Jim, som lå og snuede i hans mobilhome ved siden af. Vi troede at han var ude og køre med Micke og Co.

Jim havde kolde Coors i køleren, så vi røg med inden for.Her blev snakket lidt frem og tilbage indtil snakken bevægede sig ind på MAD. Hold da op en stor fed Steak vile være godt. Ikke langt fra tanke til handling hos Jim, så han ringede straks til Micke & co. for at høre hvor de var. De kunne være fremme lige om et øjeblik. Og ganske rigtigt. Et kort øjeblik efter var svenskerne der. Og så var det bare afsted til det nye "Bluff" som Jim plejer at spise på. Her blev bestilt et stribe Long Island IceTea til hele bordet til at starte på, og derefter blev der bestilt mad. Dagens ret blev lige dele Pizza og store beskidte Steaks. DeLong Islands vi fik før varnu væk. Nyt skulle bestilles. Jim bestilte nr. 2 til sig selv. Vi andre bestilte øl. Rico en Cola (troede han) da han skulle køre Den Cola var i servitricens øre blevet til en Corona. Så det fik han !
Efter at ha' fortæret et kilo føde hver (og Jim hans 3. Long Island), var vi klar til at forlade stedet igen. Vi forlod hinanden for hverisær at vende snuden til vores moteller. Aftalen er nu atmødes imorgen tidlig på Jim's favorit morgen spisested "Goodies". Hjemme på motellet skulle vi lige ha' opdateret denne fucking dagbog. Så vi måtte ned i den udmyg foyer, for at komme på nettet. Se lige her hvor hårdt vi har det. Det ville i ALDRIG ønske skete for jer !!! TRUST ME !!!!




Udsigten over San Bernadino hvor vi bor "By Night"
Billedet er taget fra vor egen private balkon, med en kølig pils i den anden hånd....






Vores gang ned til vore værelse, taget af Rico liggende på maven, dvs. på nuværende tidspunkt ca. 80 cm. over jorden..........


24. april

Aftalen fra igår, om at hente Jim og derefter møde svenskerne på Goodys, skule jo helst overholdes. Så det var op kl. 6 og så ellers den sædvanlige rutine med bad etc. Ud på 215 syd mod Grand Terrace. En tur som normalt tager 15 minutter, men da vi ikke rigtig var klar over hvor meget trafik der var, kørte vi i god tid. Der var ikke meget trafik, så vi var hos Jim i god tid. Det gav Heine lidt tid til lige at se Corvetten igennem, for at se hvad der manglede af dele.


Heine's 1970 Corvette Stingray cabriolet.

Ned på Goodys, hvor svenskerne allerede ventede. Fik et overdådigt måltid igen og 5-6 kopper kaffe. Da vi alle var tykke og mætte, kørte vi til Jims bank, for at oprette en “undercover” bankkonto til Heine som Jim har fuldmagt til. Jim er ikke helt ung mere, så han gør dette for at sikre sine kunder. HVIS der skulle ske noget, er det et problem, hvis man har penge stående på hans konto. Hjem til Jim bagefter hvor vi lige skulle ha’ flyttet lidt rundt på nogle biler, så der var plads til Heine’s truck som skulle hentes senere på dagen. Bl.a. en gammel Cadillac skulle flyttes. Den har stået med et cover over i årevis. Da en af svenskerne, Tobias åbnede døren for at skulle sætte den i neutral, sprang der en 15-20 cm. stor rotte lige forbi han. DAMN !!!!


En 1957 Chevy BelAir skulle også lige læsses og køres til havnen, for at sendes til Sverige. Imens skal Heine lige banke Palle. Han er jo bare svensk....

Nu var det tid for os at køre til Bellflower for at hente en halv Corvette til Heine i dele. Det tog et par timer frem og tilbage inkl. den tid vi brugte i den lækre butik. Fra Bellflower skulle vi igen nordøst for at finde det sted hvor pick-up’en stod og ventede. Endnu en time på motorgaden……..

Fandt den, fik den startet op og tanket. Og så var det bare et rulle vinduet ned, armen ud, og så ud på motorvejen og lege RIGTIG trucker. WWRRROOOUUUMMM !!!!

Den blev parkeret i Jim baggård, og så stak vi af igen for at skule ud og handle mere. Tror vi alle har et skjult kvindeligt shopping gen i os….. I dont know !!!??

Ved 6-tiden ringer Jim. Hvor er i, og hvad fanden laver i ?? Jeg og svenskerne er på vej til Surfer Joes Pizza. Come and join us, god dammit !!!! Ja, ja, ja Jim. Vi er på vej hvis vi absolut SKAL spise igen !!

3 STORE pizzaer og en del kander med Amber Bock øl direkte fra fad blev fortæret. Bøvs !!



Tilbage til motellet ved 9-tiden for at slå mave, og så i seng !

 

25. april:

Spiste morgenmad på hotellet. De havde et rigtig fint morgenbord med alle mulige retter. Man kunne endda selv lave vafler, toastbrød og meget mere. Og så var det gratis. Lige noget vi kunne li’ på dette tidspunkt af ferien. Kørte ned til Jim, for at læsse alt det af vi havde købt dagen i forvejen. Jim var hjemme, så mens vi nu var der blev den aftale vi lavede med ham og svenskerne om at mødes ved middagstid til samlet afskedsmiddag, lavet om til at skulle være kl. 17 i stedet for. Et meget bedre tidspunkt for vores vedkommende.

 Nu var det tid til at Power shoppe igen. Heine skulle ha’ købt sig en garageport, Rico en Weber grill, og så skulle der handles lidt til dem derhjemme. Så først i The Home Depot, og købe port og grill. Så i Sears for at handle resten. Nu var bilen ved at være fyldt op igen, så tilbage til Jim og læsse af. Nu manglede vi kun et par Tool bokse til Trucken, og at få monteret dæk på Jørgens fælge. Jim hjalp os, og læssede fælge og dæk på hans truck, da han ikke mente at vi skulle køre i Heine’s. Det var noget med noget forsikring og andet pjat……….

Det blev klaret og nu var det tid til at vi skulle ned og spise. Det blev et Australsk SteakHouse som blev belemret med vores besøg denne gang. Igen nogle helt fabelagtige bøffer. Virkelig hyggeligt at sidde her sammen med Jim og de andre banditter.

 

 

 

 

Efter nogle timer, er det tid til at gå hver til sit. Jim var  nedtrykt over at vi skulle forlade ham. Men sådan var det nu. Desværre ikke noget vi kunne gøre. Vi kom lige i tanke om at vi ikke havde fået købt pilsnere til vores senere after party. Så af sted til et supermarked, og handle pilsnere. Og så en tur ned til Jim igen for at læsse det på Heine’s i forvejen hårdt belastede truck.

Også en flaske Jack Daniels blev afleveret til Jim ved samme lejlighed. Den blev han godt nok glad for den gamle. Nå, tid til kram, og sigen farvel igen. NU var det helt slut. Tilbage til motellet og ligge vandret for en tid.

 

26. april:

Motellet måtte endnu engang levere vores morgenmåltid. Da det var indhaleret, var det bare at checke ud og ud på motorgaden mod Universal Studios. Det var virkelig fedt. Først skulle vi på den store Tour rundt i alle kulisserne. Det er spændende at se hvordan vi bliver snydt når vi sidder og ser en god film eller serie.


Her et af husene som bliver brugt i "Desperate Housevifes. Det er bare en tom kulisse.


Det berømte Hollywood skilt........

Senere fik vi endda Bergmann op i en VOLDSOM rutschebane. Vidst nok fordi at han ikke anede at det var en rutschebane vi lokkede han op i. Men ingen vej tilbage. Men han overlevede sgu’ den gamle. Så succes’en blev gentaget igen senere. Vi fik besøgt alle aktiviteter i løbet af de næste timer.

“Vi er sultne” jamrede Rico og Jørgen. Nå, for at få ungerne til at holde kæft, måtte de jo fodres. Det blev en burger på Mel’s Diner.


En af de originale biler fra "Blues Brothers" filmen.

 


Fint lille landsbysamfund.........

 


Lige indtil helvede bryder løs.............!!!!!!!!!!!!! Utroligt hvad de kan i Hollywood !

 

Godt flade i fødderne var det tid til at forlade Universal, for at drage mod lufthavnen. Dammit - Nu var det virkelig ved at gå op for os at ferien nu var slut. Aflevere bil hos Avis, og så med bussen til lufthavnen.. Og så bare den laaange tur hjem. Hjem til ganske almindelig mad og sure kassedamer i Bilka. Slut med den amerikanske venlighed og gæstfrihed.
Tilbage er der kun at glæde sig til næste tur, og glæde sig til bilerne kommer hjem, fyldt med amerikanske bajere til after party'et....

CYA !