1964 Buick Riviera

Trangen til at komme igang med at bygge en ny custombil blev igen for stor, og jagten på et projekt blev indledt. Der var mange idéer om hvad det skulle være. Helt fast var det at det skulle være en GM bil fra omkring 1961-67. Der blev surfet en del rundt på nettet for at se hvilke modeller der var egnet til lidt sjov.

Som det plejer at gå, blev min ven Johnny "B-Goode" rodet ind i projektet. Der blev kigget efter Pontiac's fra 61-64, Buick Riviera 1963-65, Buick Wildcat og LeSabre 1964-66 og et par enkelte Cadillac's.

Der blev ringet rundt og skrevet utallige mails med folk fra det sydvestlige USA. En dag sad jeg så og støvede eBay igennem. Her var en gut fra San Dimas, Californien som havde en 1964 Riviera til salg. Den nåede ikke hans mindstepris, så den blev ikke solgt. Jeg gav ham derefter et bud, men det ville han ikke godtage..... Det gik lidt tid, og pludselig var den på eBay igen. Nu var han ved at være mør tilsyneladende, for han havde sat den til salg UDEN mindstepris. Så nu skulle den holdes under skarp observation.

Naturligvis passede det desværre sådan at den sluttede midt om natten, og jeg fik bare lagt et lille bud ind på den inden jeg gik i seng. Den går nok ikke tænkte jeg, men jo.... Da jeg forventningsfuld stod op næste morgen, lå der en mail fra eBay: "Congratulations, You have won the item"

Well, well - Jeg var åbenbart i løbet af natten blevet ejer af endnu en Buick. Nu skulle den så bare godkendes af min ven i Californien, Jim Roberts. Jeg skal ikke ha' købt noget ubeset !! Den fejl har jeg lavet en gang, og det har jeg lovet mig selv ALDRIG at gøre igen. Så Jim blev sendt afsted. 2 dage efter var han på pletten, og kunne ringe til mig og fortælle at bilen absolut var o.k. til prisen.

Så Jim fik lagt et passende depositum, indtil jeg fik sendt resten til USA. De kom så frem 2 dage efter, og Jim fik hentet bilen.

Next stop er så indtræksfirmaet for en ny kabine, og derefter til Kromdrengene, så den kan få et par friske kofangere...

 

 


17" Edelbrock fælge pynter en del !


De store positionslygter i siderne skal ligne grillen på en LaSalle fra 30'erne.


Som det kan ses, trænger den til lidt blankere kofangere. Det bliver ordnet hos "Bumper Boyz" i Californien


Originale sorte Californien plader. Den har kørt i det sydlige Californien siden 1964 !


Edelbrock Type 409 i størrelsen 8x17" monteret med 255/50-17 dæk


Her vil alt blive lavet om i rødt læder, røde tæpper etc.


Træsiderne bliver muligvis fjernet og erstattet af velduftene læder !


Loftet bliver også RØDT !


De originale fælge og kapsler. De kommer nok aldrig i brug igen....


Her skal der bruges en god lang vinter. Det er virkelig tiltrængt !


Endnu engang lidt photoshoppin' af min gode ven "B-Goode"
Jeg gav ham opgaven at lave den rød i toppen (Som mig selv), og dette var et af hans udkast hvor den er delt lige på toppen af skærmene.


Og her et til, hvor den er delt 1/4 ned af siden. Er selv lidt i tvivl om hvordan jeg kunne tænke mig det.
Så hjælp mig lidt på vej og læg din stemme her:
(Og gerne en kommentar til, hvorfor du syntes netop det du nu syntes...)
 

Riviera
Hvordan mener du at den skal deles ??

Som billede #1
Som billede #2

 

Motor: 425 cu.i V8 (6.96 liter) - 340 SAE HK - 465 ft-lbs i moment
Gearkasse: SuperTurbine 400 - 3-trins med Switch Pitch Converter
Fælge/Dæk: Edelbrock Type 409, 8x17" med 255/50-17 dæk monteret
Udstødning: 2½" aluminiseret rør med Flowmaster serie 40 potter
Udstyr: Powerbrakes, powersteering, A/C, tiltrat, powerwindows, Vaccum trunk release, tonede ruder, powerseat.
Præstationer: Topfart: 205 km/t   -   0-96 km/t: 7.8 sek.  -  1/4 mile: 16 sek. (Fabrik opgivelser)
Mål & Vægt: Længde: 5.28 mtr.  -  Bredde: 1.95 mtr   -   Højde: 1.34 mtr.  -  Frihøjde: 14 cm  -  Vægt: 1900 kg.
Bremser: For: 12" tromler i aluminium  -  Bag: 12" tromler i støbejern  -  1-kreds system med vacuumforstærker
Planer: Nyt indtræk i rødt læder med rødt loft, tæpper og bagagerum
Nyt krom på kofangere.
Sort film i ruderne
5/8" Airride system med 2 stk. ViAir 380 kompressorere (200 Psi.), SMC magnetventiler, Contitec bælge, 10-switch box, Airlift manometre etc.
 
Andet: Ifølge oplysninger på www.conceptcarz.com har den samme vægt/kraft forhold som følgende biler:

1977 Aston Martin AM V8  -  1972 Ferrari 365 GT4 2+2  -  1959 Buick Invicta  -  1995 Mercedes 500 SL
2002 Audi A8  -  1986 Ferrari 412i  -  1966 Pontiac Bonneville

Så helt langsom er den tydeligvis ikke selv om den er over 40 år gammel !! :o)