Carnut går tilbage i tiden – Del 21

Under vores USA tur i påsken 2006 blev der købt 4 biler. Så der blev virkelig powershoppet. Ud over de 4 biler, blev der handlet rigtig mange reservedele, tøj, sko etc. etc. når vi nu havde plads til at få det hjem. Så det var spændende da den første contianer i juni måned skulle pakkes ud. Første læs bestod af den gule 1967 Ford Pick-Up og den grønne 1963 Chevy Pick-Up.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Stopperne er skåret og den gule Ford er trillet ud af containeren. Nu skal den bare hjem fra Københavns frihavn.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Næst i kassen er den brede, lave Chevy. Den vogn ligner en der spiser børn, selv når den står stille !

Grunden til at den gule Ford var en af de første biler jeg valgte at sende hjem fra USA, var at jeg havde en plan…… En snedig plan !

Jeg og et par kammerater havde planlagt en ferietur til Sverige i vores Yankee biler. Og jeg var jo billøs – Alt jeg ejede stod i USA, så jeg havde en smule travlt, hvis jeg skulle med på den tur. Og den gule Ford så ud til at være perfekt til at smide et træk på, og dermed bruge til at slæbe vores campingvogn. Så den måtte jo hjem i en fart. Eneste ting som skulle ordnes inden den skulle sendes fra USA til DK, var at den skulle have skiftet gulvtæppet og betrækket på sæderne. Så det skulle gå stærkt !

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Som det ses, så var sæderne ikke særlig kønne. Men det tager en dags tid og koster næsten ingen penge at få lavet i USA. Så den blev straks kørt ned til det firma jeg plejer at benytte til den slags.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Resultatet ? GODKENDT !

DANTAX   DIGITAL CAMERA

Men ferien var lige om hjørnet da bilerne kom hjem midt i juni måned. Så der skulle bygget et træk til bilen, og den skulle synes, der skulle betales afgift etc. – JEG VAR PRESSET !!

 

DANTAX   DIGITAL CAMERA

Men det lykkedes…. Ugen før ferien kom der nummerplader på, og ferien kunne snart begynde.

DANTAX   DIGITAL CAMERA

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Så 2 Cadillac’s og en gammel Ford drog af sted til Sverige.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
De er et ordentlig træk. En stor amerikansk pick’up og fornuftig størrelse campingvogn bagefter. Fandt dog hurtigt ud af at den gamle Ford var helt urimelig tørstig med den store vogn og oppakning i ladet. Tror ikke der var en tankstation i det sydlige Sverige jeg ikke har været inde på.

I Sverige var vi også forbi det store træf i Varberg. Her skete det som ikke måtte ske. Jeg mødte en dansker som forelskede sig i min Ford. Og som det ofte går, så fik jeg stukket ham næven, da han nævnte en pris han mente den var værd. Så den skulle afleveres nå vi returnerede Danmark efter vores ferie. Jeg bliver åbenbart aldrig klogere !
Så nu måtte næste container godt komme hjem… SNART !

Den grønne 1963 Chevy blev solgt til en ung gut til Viking Run i Roskilde – Så der var igen tomt i min garage

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Men redningen var nær. I slutningen af sommerferien kunne vi atter køre til Københavns Frihavn for at pakke endnu en container ud. Den store, store Chevy Truck og min lille røde Corvette var landet ! En ekstra 454 motor og en masse dele var også med. Og en meget vigtig del hjem til: Min nye 5 meter brede garageport.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
NU skulle der køres Corvette. Dog tog vi den på trailer hjem til Vemmelev
Min nye garageport kan ses ved siden af “Vetten”

DANTAX   DIGITAL CAMERA

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Helt nye udstødninger var indkøbt på vores tur i USA, så de blev straks monteret i stedet for de skæve og rustne som sad på da jeg købte den.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Ny kaleche og andre ting var også lavet i USA – Så den var klar til at tage i brug stort set med det samme.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Sommeren viste sig fra sin gode side. (Som det ses, da jeg har korte rør på !!) Så der blev kørt nogle gode ture i området.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Selv fruen passede i førersædet af den lille røde racer.
Men jeg blev aldrig RIGTIG glad for den. En cabriolet lavet i glasfiber rasler….. MEGET !
Den køreglæde jeg havde i min 1968 Corvette Targa havde jeg slet ikke i samme grad i denne åbne udgave. En Targa er stivet meget bedre af og gir’ sig ikke så meget i karossen = Mindre rasleri !

Så mit bekendtskab med Corvetten blev kort. Inden sommeren var ovre havde jeg solgt den til en gut i Jylland, som lige havde solgt hans Jaguar E-Type roadster fordi han syntes den var noget skrammel at køre i. Og han var himmelhenrykt over Corvettes køreegenskaber. Okey….. Så skal jeg nok ikke have en E-Type !!!!!!!!!!!!

Jeg havde gjort det igen…… Sommeren var knap overstået og jeg stod igen uden bil. Godt jeg har gode kammerater som gerne vil have mig med i passagersædet i deres specialbiler. Men….. Internettet var der jo stadig, og her kan man sidde med en kop kaffe i den ene hånd, mens man klikker rundt på USA’s vestkyst med den anden. Genialt !!! Så der blev hurtigt handlet to nye biler. Men kunne de nå hjem inden sæsonen sluttede ?

1970Ford_F100_1
Første bil jeg faldt over var denne frække 1970 Ford F-100. Bilen stod i Seattle, Washington. Et sted hvor jeg heldigvis også har en god kontakt. Så min ven, Rolf, blev sendt afsted på sin nyindkøbte Harley Davidson motorcykel. Og han havde kun rosende ord om den sorte Ford. Så den blev købt.
Total istandsat for kort tid siden, så den stod stadig som ny.

1970Ford_F100_1110″ Slot Mags både for og bag – FRÆKT !

1970Ford_F100_21
Og for at fælge det frække ydre op, var der også lavet lidt sjov under forklappen. En stor 460 cu.i. V8 (7.5 liter) lå og ulmede. Den giver moment og hurtighed til den lille pick-up, som man slet ikke fatter.

1970Ford_F100_19
Nyt sofasæde, ratstamme fra en nyere Thunderbird og andre ting gjorde kabinen lækker og indbydende at se på.

#2 bil som jeg fandt stod i Californien, så der måtte jeg ha’ trofaste Jim afsted. Bilen var en 1968 Buick Electra 225 convertible. Fin urørt originalbil

1968electra_8
Så Jim kørte til Huntington Beach for at se på den. Sendte disse billeder hjem til mig

1968electra_3
Originalt med flot indtræk. Ingen grund til at gøre noget her.

1968electra_4

1968electra_2
Eneste ting som trængte til en kærlig hånd (Læs: Udskiftning) var den hvide kaleche, som ikke var så fin som den ser ud til på billederne.

1968electra_5
430 cu.i V8 med masser af moment som Buick er kendt for.

1968electra_7
Det er en ordentlig båd, sådan en fullsize Buick. Og de kører fantastisk. Så med Jim’s billeder og beskrivelse af bilen, var jeg ikke i tvivl. Den skulle til DK !

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Så 18/10-2006 var det endnu engang tid ! Vi skulle i frihavnen og se hvad der nu kom hjem…. Første bil til at behjule ? Kan man sige det ??? dansk grund var den store Buick. Nu med sort kaleche…

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Næst i kassen den lækre Ford Pick-up

heine biler 009
Den kigges efter, og den er præcis, hvis ikke bedre, end lovet. Godt med gode kontakter “Over There”

Begge biler blev kørt hjem ved egen kræft fra København. Skønt at købe biler som rent faktisk også kan køre  ;-)

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Men den nye brede port i garagen var det nemt at får begge biler ind. Som det ses er jeg stadig i gang med ombygningen af garagen. Men det nye loft og lys etc. er dog lavet færdig.

DANTAX   DIGITAL CAMERA
Købte nogle fælge med til bilen og prøvemonterede dem, men de faldt ikke i min smag, så de blev solgt videre.

En tur rundt om Ford’en:

Men at få biler hjem i Oktober måned er for sent til at man kan få noget ud af dem. Så de blev stillet i garagen og så havde jeg vinteren til at klargøre dem til syn. Æv……

Vi ses i del 22 !

 

 

 

Skriv et svar