Vi springer lidt længere tilbage i tiden end hvor vi slap sidst. Min 1959 Buick blev solgt i 2004, men samtidig med den havde jeg et par andre biler, som vi lige render igennem i dag.
Min VW Golf cabriolet købte jeg samme år som min Buick, altså i 1997. Den tjente os trofast i nogle år som hverdagsbil, Men da vi fik barn i 1998 blev den hurtig for trang. Der er ikke megen plads til barnevogn i sådan en lille vogn. Så i 2000 måtte den byttes ud med en større Mazda 626. Men inden da havde jeg lige haft gang i den på værkstedet, da den var blevet en smule træt i kanterne efter et par danske vintre.
Nye skærmkanter, forskærme og forklap måtte der til
Prøvemontering af skærme etc. inden de igen afmonteres og lakeres sammen med bilen.
Så skal der lakeres – Det foregår som det før har været praktiseret, hjemme i garagen.
Og drikkevarer må der ikke spares på når der slibes !
Og så blev den sort – Nu skal den bare vandslibes og poleres
Resultatet blev fantastisk. Umuligt at se at den var lakeret af en glad amatør i en garage.
nu ikke bare med ny lak, men også med nye kofangere, “øjenbryn” og GTI grill fra en nyere model.
Listerne hen af siden er ikke monteret endnu.
Nogenlunde samtidig med at jeg tryllede med Golf’en, fik jeg også en idé om at jeg skulle eje en Yamaha FS1 som jeg havde haft da jeg var 16-17 år. Så en, tjaaaaaa, knap så pæn Yamaha blev fundet i et brændeskur, hvor den havde stået i mange år.
Men som så meget andet, skal den jo bare skilles og ha’ lidt kærlig omsorg ?
Og stille og roligt skrider det projekt fremad
Og den ender med at få samme farve som Golf’en, nu der alligevel var noget tilbage i dåsen. Svært at se at det er samme knallert som på de første billeder, hva’ ?
Mazda’en som kom i stedet for vores lille søde Golf Cabriolet kom ikke til at tjene os længe. Men vi var glad for den i den tid vi havde den. Jeg solgte den til en arbejdskollega.
Men en ferietur til Jyllands vestkyst nåede vi inden den blev solgt i november/december 2000. for jeg skule bruge en bil med noget plads til reservedele etc., da jeg havde købt mig noget nyt legetøj.
Ford A Projektet:
I noget tid havde jeg sukket efter en bil fra 1930’erne. Efter en del søgen dukkede der et projekt op i Jylland. En 1930 model Tudor, som havde kørt i Danmark fra ny og helt frem til 1972 hvor den blev afmeldt. Herefter stod den i en garage, hvor ejeren var startet med at adskille den.
Jeg købte projektet 17. november 2000, for billige penge, og transporterede den til min garage, hvor jeg straks gik i gang. Fandt hurtigt ud af at en anden i byen også havde en Ford A. En 1930 model, som bortset fra små detaljer er præcis magen til. Så ham havde jeg jævnlig kontakt med. Også et medlemskab i Dansk Ford A Klub blev det til, da de har et enormt reservedelslager i København. Gennem der fik jeg kontakt til en del andre Ford A nørder.
Min 1930 Ford A “Tudor” som den så ud i 1970’erne inden den blev sat til side.
Jeg var klubbens “Benjamin” – Under 30 år gammel !!!!
Og fælles for dem var at de alle, uden undtagelse, sagde:
“Den der bliver du aldrig glad for – Du er for ung til en Ford A”
Men jeg skulle vise dem, skulle jeg ! Jeg skulle nok komme ud at køre Ford A !!
Det skal siges at jeg aldrig havde kørt i en, men blot syntes at de var spændende…
Afhentning i Jylland 17. nov. 2000
Og nu landet i min garage ved siden af min 1959 Buick – Svejseværket er kørt i stilling, og der bliver brug for det !
Karrossen løftes af med hjælp fra gode venner.
Og så kan turene frem of tilbage til sandblæseren begynde med alle de rustne dele. Til det formål har jeg handlet en Ford Transit. En bil som kort efter købet lider en trist skæbne en morgen efter jeg har afleveret min søn i dagpleje.
På vej fra Korsør til Vemmelev kører jeg af tilkørslen til motorvejen, og her kommer en bil for fuld fart den anden vej, da netop denne tilkørsel også er en afkørsel for dem som kommer fra Storebæltsbroen.
Den ellers fine Chrysler Stratus bliver en del kortere, da han skrider ud og nærmest baglæns torpederer mig.
Så blot en måned efter købet ender min nyindkøbte Ford Transit sådan her. Totalskadet…
Men jeg finder hurtig en anden i en fin rød kulør i stedet, så jeg fortsat kan komme frem og tilbage med alle mine reservedele.
Her er rammen til Ford A’en kommet retur, og har fået en gang rustbeskyttende grunder.
En masse nye dele til bremser etc. skal laves. Heldigvis er jeg jo maskinarbejder og kan lave det i en ledig stund på jobbet. De gamle originale dele ses til højre og i øverste venstre hjørne. Og de nyfabrikerede i midten af billedet.
En masse løsdele er blevet sandblæst, malet og har fået nye bøsninger etc.
Bremser og lejer skiftes selvfølgelig også ud med nyt
Et par af motorens støttebolte knækkede da topstykket skulle af, så de bores her ud med hjælp af en søjleboremaskine på magnetfod
Et projekt var til salg i avisen, blot 5 km fra mig. Det købte jeg, da der var en masse gode dele. F.eks. en renoveret motor, nye dæk m.m.
Karrossen var dog ikke til noget, så den skar jeg op.
Min egen var dog heller ikke for god, men med lidt ny plade her og der kunne den reddes.
Nye indvendinge vanger blev bukket og svejset i.
Og han svejser stadig…..
Rammen stod færdig i sommeren 2001. Nye bremser, bøsninger og alt andet lækkert.
Og karrossen stod færdigsvejst og rustfri samme efterår. Indtrækket var også blevet lavet af en ældre gut nær Silkeborg som jeg fik et rigtig godt venskab til. Så det lå også klar til montering. Motoren som jeg købte var startklar, så der var egentlig bare tilbage at lakere den og så få den samlet færdig. Men……. Det som de ældre fyre i Ford A klubben havde sagt fra start, var nok ikke helt forkert. Jeg var ikke klar til at køre Ford A.
Jeg havde været på flere ture i Ford A med min lokale Ford A kammerat, og jo flere ture jeg var med på, jo klarere stod det for mig – Jeg var ikke klar. Det var simpelthen for gammelt og for primitivt til mig. Så stille og roligt forsvandt interessen for at bygge videre på den. En gut i Dragør, Harry, som også flere gange havde sagt at det ikke var noget for mig, havde mange gange tilbudt mig en god pris for min bil og for det arbejde jeg havde lagt i den. Og en dag trykkede jeg hans nummer ind på telefonen…..
Harry tog telefonen og da jeg havde forklaret ham situationen, udbrød han højt:
JEG SAGDE DET JO!!!!…
Så foråret 2002 kørte jeg bilen til Dragør på samme måde som den 2 år før ankom til Vemmelev – På trailer !
Her køres den væk, med hjælp af en af mine utallige slidere: En Ford Transit.
Dem har jeg haft en del af.
Bilen blev lavet færdig af Harry, som havde mange Ford A byggerier på sin samvittighed, og fik nyt liv i Tyskland.
Og nu 14 år senere går jeg med samme tanker om en fin 30’er bil – Men jeg må hellere lade være. Og grunden til det kommer i et senere afsnit.
For jeg blev ikke ret meget klogere af min oplevelse med min 1930 Ford A… 😉
