Carnut går tilbage i tiden – Del 47

Drømmen om at eje en Porsche var opfyldt – Men det at KØRE i en Porsche var ikke helt opfyldt endnu, da mit 911 projekt i USA tog lidt længere end ventet. Og da sommeren rykkede nærmere kunne jeg godt se at det ikke blev denne sæson at jeg kom ud og køre Porsche. Så jeg måtte finde på noget, for jeg ville have en ny og spændende bil at starte sæsonen med. Og så en dag dukkede der en lille smart sag op på Den Blå Avis. En 1961 Porsche 356 Speedster Replica. En rigtig lille topløs frækkert….. Og hvilken mand kan sige nej til det !!????

Så jeg fik lavet en aftale med manden, som boede i Jylland om at komme og se på den. Fik min fætter, René til at agere chauffør, og så var det bare afsted.

Bilen var som beskrevet. Kun en enkelt ting kunne jeg udsætte på den, og det var at den skød lidt i karburatorene når man gav den lidt gas. Men bilen, som var på svenske plader, havde ikke kørt i lang tid, så den skulle nok bare have lidt frisk benzin og en lang køretur. Vi fik forhandlet os frem til en fornuftig pris, og jeg kørte glad hjem i min lille åbne sag.

Nu skulle jeg så igennem toldsyn og afgift-helvedet. Toldsynet gik let, trods den lidt større motor og skivebremserne. Her hjalp den danske VW/Porsche klub med de fornødne dokumenter. Men sagen med SKAT forløb, som vanligt, ikke helt glat. Vi var bestemt ikke enige om afgiftens størrelse. Men efter en del telefonsamtaler, samt en fremvisning af bilen hos SKAT i Taastrup, blev vi nogenlunde enige. Og så kunne jeg en forårsdag køre på motorkontoret og hente mine danske nummerplader til bilen.

IMG_4729

Netop hjemkommet med bilen – Fruen sidder straks klar i den lille racer

"Hit med nøglerne - Jeg skal ud og fræse !!"

“Hit med nøglerne – Jeg skal ud og fræse !!”

maj_39

Drengene klar til en prøvetur

1600 cc - Dobbelte karburatorer - 90 HK

1600 cc – Dobbelte karburatorer – 90 HK – Rigeligt til 625 kg bil !

Mahogni rat fra Nardi - Passer fint i en bile som denne

Mahogni rat fra Nardi – Passer fint i en bil som denne

IMG_5024

Karosseriet var fra engelske Chesil Motor Company – De har ry for at lave nogle af de bedste Speedstere. Og kvaliteten var da også rigtig fin. Desværre så fin at de hos SKAT mente at de skulle have lidt ekstra i afgift, da byggekvaliteten var så flot.

Men hvad gør man ikke for at komme ud på de danske landeveje i sådan en sjov lille bil ? Og havde jeg ikke betalt afgifte og fået de danske plader, havde jeg haft et sandt helvede med fruen, som havde forelsket sig hovedkulds i den. Det er sjældent det sker, men dens glade lille ansigt og sprøde lyd fra boxermotoren tiltalte hende.

IMG_6545

De klær’ jo hinanden – Det kommer man ikke udenom

IMG_6566

IMG_6559

IMG_6572

IMG_6598

IMG_6648

Ren Morten Korch idyl

Der blev kørt rigtig mange ture i løbet af sommeren. Stille ture på de små veje ude langs stranden, men også lidt hurtigere stræk rundt omkring. Det kan godt være at det kun var en 1600 cc motor med beskedne 90 heste, men når bilen kun vejer 625 kg, så er den alligevel ganske kvik, hvilket andre fik at mærke når de forsøgte at trække fra den.

oktober2010_25

Men alt har jo en ende hos mig. Og da min røde 911 endelig nærmede sig dansk jord, mente jeg at det var på tide at gøre plads til den i garagen. Så efter en rigtig sjov sæson i den søde lille Speedster, var det tid til at kysse den farvel. Den blev afleveret til sin nye ejer i Københavnsområdet og der bor den så vidt jeg ved stadig.

oktober2010_23IMG_7106IMG_7108 IMG_7112 IMG_7118 IMG_7119 IMG_7120 IMG_7129 IMG_7096

Men så kan man jo sætte kryds i feltet “Ejer af en Porsche 356 Speedster Replica” – Og det er jo også noget værd. Det gælder om at prøve så meget som muligt, mens man har chancen.

september2010_153_resize